Det kirkelige miljø
✂ I perioden 1825-1832 var det kirkelige miljø i Danmark præget af en kirkekamp, der udspillede sig mellem to fløje. Den ene, de såkaldte ‘gammeldags kristne’, ønskede at fastholde eller vende tilbage til en form for evangelisk-luthersk konfession. Fløjen bestod fortrinsvis af lutherske teologer, der ville bevare statskirkens bekendelsesskrifter, og lægmandsbevægelser, der havde rødder i herrnhutisme, pietisme og luthersk ortodoksi. 👤J.C. Lindberg stod centralt i fløjen og havde mange kontakter til de folkelige bevægelser. Theologisk Maanedsskrift blev et talerør for de teologiske debattører på denne fløj.
✂ Den anden fløj, nogle ‘liberale’ teologer, der tilhørte rationalistiske teologiske retninger, ville fortsat have ret til at tolke kirkens autoriteter, dvs. Bibelen og bekendelsesskrifterne, ud fra fornuften. Det skulle ske i forskellige grader af frihed, der var afstemt efter det enkelte skrift. Denne fløj var stærkt repræsenteret blandt kirkens ledere, og på Københavns Universitet var de teologiske professorer 👤C.F. Hornemann og 👤H.N. Clausen markante eksponenter.
✂ I det kirkelige landskab fandtes også en gruppe fremtrædende teologer, de såkaldte ‘mæglingsteologer’, der indtog en blandingsposition, og som ikke offentligt tog del i kampen. Bland disse kan nævnes den senere biskop 👤J.P. Mynster og professorerne 👤Jens Møller og 👤P.E. Müller.
* se uddybende i ►Baagø 1958, specielt s. 55-82 og 121-127.