↩ Saameget er nemlig vist, at ►and (unde), arg, befat, ►beflaaden, Brynie, drab, ►Dull, ►Duss, ►Enne (Pande) ►feierst, ►Flykke, ►læd, ►Gast, ►gats aa, ►gats om, ►Gjus, ►gædes paa,*Maaskee er ellers ►gædes derpaa en Trykfeil for: ►kædes (kiedes) derpaa, thi det er Meningen S. 44. Herberg, ►Hiog, ►Hulster, ►Hysken, ►Jæv, ►mere (v), overvættes, ►skage, ►skatgiven, Skibshær, ►Skoff *►Skoff er ellers Subst. til ►skuffe, ⓘ som klarlig sees i det gamle Vocabular, under ►alludere, ►dicterium, ►jocari, ►joculus, ►ludicrum., Slemhed, ►Stefnet, Styre,*Maaskee findes dette Ord dog S. 110., saa ►ath er Præpositionen ad, som: ung ved Roret. Sund, (Helbred), ►thegn, ►Thegnhed, Tolk, Tærne, ►tørvtig, udlændisk, ►uqvem, ►Utaal, ►vedersee, ►Ærve, udgiør en Flok mere og mindre fremmede, men dog nordiske Ord, som jeg neppe faaer den Skam, man finder mange af efter S. 63. end sige da efter S. 222, hvor man er fri nok, ikke blot for dem, og for de mangfoldige, Mellem-Afsnittet enten har til125fælles med Første, eller har for sig selv, men ogsaa for mangfoldige ægte Danske Ord, som kunde hiulpet godt paa de forfaldne Sager, havde kun ►Rimeren saa vist havt dem i Munden, som han havde dem ved Haanden, da han sluttede ►Krøniken. Hvem skulde saaledes troe, at Ord, og Udtryk, som: Alders-Tid, Alders-Meen, Alfar-Vei, ►Avinds-Mand, Balge, Beiler, bespeide, betids, Blomster, dobbelt, Dommer, Endeligt, flytte, flække, Fodspor, forglemme, formærke, Forstander, fortiene, forvare, føle, gavmild, Gavmildhed, Guddom, Guddoms-Magt, Havn, Helbred, Herold, Hierte-Blod, hoffærdig, ►Hoved-Banner, hærde, Høitid, Karl, ►Kæmpe-Lov, levende Færd, Lyst og Nød,*Nød er der vel allevegne Nok af, og Lyst støder man imellem paa, men de forbinde sig aldrig meer til det vemodig søde: i Lyst og Nød. ►Manddoms-Røn, ►mesten, ►Midie-Nat, Mod, Mægler, Overmagt, prydeligt, Regnskab, det røde Guld,*Kun S. 10. finder man det røde Guld, siden finder man kun rød med bleg, (S. 137) og maa tilsidst være glad ved endda at træffe de røde Stene. (S. 231) ►sic tempora mutantur, sic transit gloria mundi. Samfund, sidde op, skibe (v), Skiemt, Skæbne, stiv, Straa, strax, Tant, Thing, Tolk, trædsk,*►Ful threesk (S. 21) er ganske upaatvivlelig ►fuld trædsk, især, da ene det passer paa ►Koglerne, og med 👤Saxos her fulgte Beskrivelse. tvertimod, Tærne, Udlænding, unyttelig, unødt, urædd, utaknemmelig, velbaaren, velsigne, Velsignelse, Viisdom, vitterlig, Værdighed, Værste, yderst, ►ædelig,*►Ædelig er adelig S. 22. At Thing findes S. 154. i Lands-Thing, faaer jeg vel sige, jeg har seet. at saadanne Ord skulde findes i den første Fierding af en Rim-Krønike, og saa aldrig mere, og kan det paa anden Maade end ved Penne-Skifte, være gaaet naturlig til, da er det intet Under, jeg snakker i Taaget om disse Ting; thi da har jeg slet intet Begreb om, hvad det er at skrive en Bog. Kun som til Overflod bemærker jeg da at selv de ►mærkelige Ord, der kommer igien, forsvinder enten midt 125i Bogen, eller møde os til Slutning kun som Gienfærd, saa fremmede i Grunden for sig selv, som det Øl og Brød, Kong 👤Christian sendte 👤Erik af Pommern, er for det Øl og Brød, hvorpaa Kong ►Hunding bød Folk til Giæst, da han druknede sig i Miød-Karret.