↩ Derimod hører man i første Afsnit slet ingen Beklagelser af den hedenske Blindhed, finder ei mindste Spor af ►Munkerie, og kun ved ganske særdeles Leiligheder: ved Rigets Stiftelse og ved ►ⓘ Frode Fredegod, 121Mindelser om, at det er en christelig Boglærd, der taler for de hedenske Konger; Altsammen Ting, der, naar vi kiende 👤Saxo og Islænderne, er i sin nordiske Orden, fra det tolvte og trettende, men neppe fra det fjortende, og bestemt ikke fra det femtende Aarhundrede. Denne historisk naive Tone, som hersker i første Afsnit, karakteriseres vel bedst ved ►Amleths Tolk, der, uden at 👤Saxo, hvem han ellers endog snurrig følger, dertil giver mindste Anledning, ved ►Fenges Spørgsmaal om hans Stalbrødre, fortæller os: