↩ Uden videre Indledning vil jeg da sige, hvad sandt er, at det nøiere Studium af ►Rim-Krøniken, dens herlige ny Udgave baade har foranlediget, og overordenlig lettet, har, udentvivl urokkelig, stadfæstet den Overbeviisning hos mig, at ►Rim-Krøniken, langtfra heeligiennem ►at forskrive sig fra den sidste ►Rimer, aabenbar er et Værk af hvem veed hvormange Hoveder og Hænder, i de tre Aarhundreder mellem 👤Saxo og 👤Christen Pedersen; saa før kunde jeg nu troe 👤Anders Vedel til selv at have digtet alle de hundrede Viser, end jeg kunde tiltroe den 👤Broder Niels eller ►Broder Claus, der skal have rimet om 👤Christian den Første, Evne til meer end at afskrive selv kun 👤Oluf Hungers, end sige da ►Amleths, ►Oluf-Sønnernes, ►Harald Hildetans, ►Jærmers og ►Gorm Haraldsøns Rim. Men før vi gaae videre, maa det dog anmærkes, at hverken 107staaer der nogen Forfatters Navn paa de Udgaver af ►Rim-Krøniken vi kiende, og heller ikke har vi fra det femtende eller sextende Aarhundrede et eneste Vidnesbyrd om, at ►Rim-Krøniken er skrevet af een Mand, saa det her udelukkende er Bogen selv, der maa afgiøre Spørgsmaalet, ja Bogen selv, hvorpaa enhver grundet Formodning om dens Forfatter og dens Affatnings-Tid maa støtte sig. At vi nævne en 👤Broder Niels som Forfatter, reiser sig, som Udgiverens Fortale rigtig anmærker, blot af 👤Lyschanders Beretning fra det syttende Aarhundrede, og af Titelen paa en afskrevet plattydsk Oversættelse, om hvilken Ingen kan sige, enten hvad Gyldighed den har, eller hvad den egenlig skal giælde: Originalen eller Oversættelsen.