Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om den gammeldanske Rim-Krønike

Dog, hver nyde, som han nemmer, da Ingen skeer Uskiel! Mit Skiøn staae og falde med de anførte Grunde, og, naar kun Rim-Krøniken bliver kiendt, skattet og benyttet efter Fortjeneste, kan det i Grunden være mig det Samme, om man tager den for et Værk af et halvt eller af halvtredie Aarhundrede, af een eneste Munk, eller af et heelt Kloster, ja, som blot Patriot, maatte jeg helst ønske den Mening Seier, jeg bestrider; thi sandelig, kunde een Dansk Cistertienser, i 👤Christian den Førstes Tid, bygget baade Amlets Borge-Stue, Signes Bur, Harald Hildetans Skjold-Borg, Jærmers Røver-Slot, og Gorm Haraldsøns Steen-Stue, (hvor alle Hof-Svendene øiensynlig, med Albuerne paa Bordet, spidser Øren ved Thorkilds Æventyr) da var han endnu et langt større Dansk Vidunder end 👤Saxo, og man kunde deraf slutte, hvilke colossalske Rim-Smede 📌Danmark nødvendig maatte have havt i Valdemarernes Dage, som Middel-Alderens poetiske Tid i den ganske Christenhed! Jeg, for min Part, er imidlertid enten selv for meget Rim-Smed, til at unde Cistertienseren saa mageløst et Navn, eller for meget Historiker, til at kun148ne troe, hvad der ikke lader sig forene med Historiens Vidnesbyrd, og de sikkre Mindes-Mærker, saavel af det femtende, som af de foregaaende Aarhundreders Stil og Smag og Rime-Konst, saa jeg holder sagtens fast ved den Betragtning, der nu ikke længer er en blot Formodning, og et uvilkaarligt Skiøn, men en videnskabelig Overbeviisning hos mig, mod hvilken jeg veed, man kun kan sætte den Paastand, jeg strax indrømmer, at unægtelig lader den sig ikke demonstrere.