Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om den gammeldanske Rim-Krønike

Allerede heraf kan man slutte, jeg slet ikke er oplagt til at gaae i Rette med Rim-Krønikens Udgiver om hvad jeg i Bogen eller Fortalen havde ønsket anderledes, men til at undlade sligt har jeg endnu en gyldigere Grund, da enhver Tvist jeg her vilde yppe maatte see ud som Frugten af personlig Killenhed ved de Udsættelser, min Tale om Rim-Krøniken, i Dannevirke, her har maattet friste, og dog er det aabenbart, at min Kiærlighed til den gamle Bog maatte være Skrømteri, hvis ikke dens Gienfødelse var mig langt kiærere end mine Meninger om den.