Ingemanns reaktion og Grundtvigs senere brug
✂ En uge før Grundtvigs anmeldelse udkom, skrev 👤Ingemann sit svar på det brev, hvori Grundtvig havde givet ham sine private kommentarer og vurderinger af Høimesse-Psalmer:
✂ Tak for dit sidste kjærlige Brev og for, hvad du sagde mig om Salmerne! At de kun vare stille Hjærtesuk, og at min Længsel efter Aanden og Guds Rige deri var stærkere end mit Haab om at have fundet 👤Kingos Orgel eller Davidsharpen, det er vist nok [dvs. sandt nok], og jeg er langt fra at fordre, at min Skjærv til Kirkens Kiste [dvs. indsamlingsbøsse] skal gjælde for en Skat; jeg gav, hvad jeg havde, og jeg vil takke Gud, om det Sennepskorn, jeg udkastede, kun kan blive en Kvist, hvori én af de fattigste Fugle kan bygge sin Rede (3. november 1825; Grundtvig & Ingemann 1882, s. 70).
✂ Blandt andet ved hjælp af bibelske henvisninger beskrev 👤Ingemann således sine intentioner med salmesamlingen. Med skærven til kirkens kiste sammenlignede han sig med den fattige enke, der med sine småmønter gav alt, hvad hun havde, og derved lagde mere end de rige i tempelblokken (jf. ►Luk 21,1-4). Ved at hentyde til lignelsen om sennepskornet pegede 👤Ingemann på, at selvom sennepskornet var det mindste frø, blev det et helt træ, stort som Guds rige (jf. ►Matt 13,31-32).
✂ Da Grundtvig i 1836-1837 fik udgivet sin salmesamling, ►Sang-Værk til den Danske Kirke, bind 1, medtog han syv salmer fra 👤Ingemanns Høimesse-Psalmer (Ingemann 1825, nr. 1, 5, 32, 34-35, 41 og 43; Grundtvig 1836-1837, nr. 195, 196, 299-301, 325 og 389). Af de salmer, Grundtvig fremhævede positivt i 1825, optog han således kun nr. 32 i sin egen salmeudgivelse. 👤Ingemanns påskesalme “Lyse Morgen er oprunden” blev her gengivet med stroferne 1-3 og i samme ordlyd som i 👤Ingemanns førstetryk (Grundtvig 1836-1837, nr. 299).