↩ Kritikken af Evangelisk-kristelig Psalmebog er gennemgående i anmeldelsen, og Grundtvig klandrer især salmebogen for at mangle poesi. Indholdet af poesi er afgørende for Grundtvigs definition af en salme: “en upoetisk Psalme, man sige [dvs. kan sige] hvad man vil, er ligesaa haard [dvs. grel, kraftig] en selv-Modsigelse, som upoetisk Poesie” (s. 160). Til Grundtvigs begreb om poesi hører, at poesien har “Liv og Aand”. Med dette udtryk betoner Grundtvig først og fremmest, at poesien skal indeholde Guds livgivende kraft som ved skabelsen (jf. ►1 Mos 2,7), og at den skal være inspireret og beåndet af Helligånden. I et manuskript fra 1822, ►Blik paa Poesiens Historie og Bernhard Severin Ingemann, som Grundtvig aldrig selv udgav, forsøgte han at formulere en kristelig poetik. Således som 👤Flemming Lundgreen-Nielsen opsummer i indledningen til sin udgave af manuskriptet, er prøvestenen for poesi den bibelske åbenbaring. Ud fra den formuleres tre grundsætninger: Verden er skabt ved ordet, mennesket er skabt i Guds billede, og Gud styrer viist og almægtigt (se uddybende i ►Grundtvig 1985, s. 22 f.; desuden fra selve afhandlingen, s. 31 f.).