Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den christelige Kamp. Prædiken paa eenogtyvende Trinitatis-Søndag 1825

Ja Christne! saa skal det være: hver en Seier over aandeligt Ondskab, vi, indvortes eller udvortes, i Herrens Navn vente og vinde, enhver saadan Seier skal vi kun regne til Vinding for Herren, kun glæde os over, som et nyt Beviis til de Mange paa, at han som har al Magt i Himlen og paa Jorden, at han er med sin Aand og Kraft tilstæde blandt os, som blandt sine gamle Tienere og Vidner; kun glæde os over, som en ny Røst, hvormed Jorden udstammer et Ord til Hans Pris, hvis Ære Himlene fortælle, som et Led af den store Seiers-Kiæde, hvorom Dage alt i mange Aarhundreder talde med Dage, og Nætter kundgjorde hinanden Vidskab ! Paa vore egne Vegne skal vi ingenlunde glæde os over vundne Seire, men, som 👤Apostelen, glemme det Tilbagelagte, og stunde mod det Tilkommende, række efter Klenodiet, og aldrig oversee Kalken: den sidste, bittre Kalk, som vi ved hvert Skridt paa Banen 18nærme os, og som nødvendig maa tømmes, før Kronen vindes! Paa vore egne Vegne skal vi kun glæde os over Seiren, 👤 👤Jesus vandt, da Han førde Liv og Uforkrænkelighed igien for Lyset, da Han i Graven, hvoraf Han seierrig opstod, beredte os en rolig Søvn og glad Opvaagnelse, da Han i Faderens Huus, hvortil Han forklaret opfoer, beredte os en sød og salig Hvile efter Tidens Kamp og Møie! Ja, dette store, uforkrænkelige Haab, det er den Salighedens Hjelm, der holder de Christnes Hoved opreist under Kampen; Velsignelsens Kalk, hvori vi troende inddrikke Guddoms-Livet, som er i 👤Christo Jesu, det er vor uudtømmelige Trøstens og Glædens Kilde; thi det er med Hvilen, som med Seiren: staaer Hoved-Slaget i vort Inderste, og seire vi i Herren, saa Guds Rige kommer til os, da lære vi ei blot at kiende Seierens Storhed, men ogsaa Fredens Velsignelse; hvor den Korsfæstede, igien Opstandne, indtræder blandt Sine, som forvente Ham, der siger Han altid: Fred være med eder! annammer den Hellig-Aand! hvor Guds Rige kommer, der er Guds Fred, thi Guds Rige er Retfærdighed, Fred og Glæde i den Hellig-Aand! Medens derfor Verden tænker, Verden raaber, vi er Fredens Fiender, da føle vi dybest, 19at kun for Freden er det værdt at stride, kun fordi det Guds Ord, som Verden forsmaaer, hader og forhaaner, kun fordi det er et Fredens Evangelium, der giver alle Troende Hvile for Sjælen, kun derfor er Strid og Møie, Saar og Smerte, Frygt og Sorg ei værd at regne, kun fordi Paradisets Palmer vinke, kun derfor kan og vil vi ringeagte Korsets Skam!