Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den christelige Kamp. Prædiken paa eenogtyvende Trinitatis-Søndag 1825

Men, Christne Venner! hvorved er det vel, at denne Tro paa Herrens Nærværelse, og denne Overbeviisning om Fiendens Afmagt imod Ham, hvorved er det vel, at denne Tro 15og Forsikkring bliver levende, styrkende, trøstelig for os, hvorved, uden ved den Erfaring, hvorpaa de Christnes indvortes Kamp er saa rig, ved den Erfaring, at Herren end er nær hos alle dem, som Ham i Sandhed paakalde, og at Hans Arm er ingenlunde forkortet, at Han hører de Gudfrygtiges Raab og hjelper dem, hører ofte, før vi raabe, svarer, før vi kalde, frelser, før vi skue Faren! Kun da, naar vi saaledes have lært at kiende, hvor eiegod den Herre er, vi tjene, hvor almægtig Han er, den Helt, hvis Seier over Død og Djævel vi bevidne, hvilken livsalig Hjelper i Nød Han er, den Frelser, hvis Navn vi udraabe, som det Eneste under Himlen, hvori det er Syndere givet at finde Lægedom, at finde Fred og Salighed for Sjæl og Hjerte; kun da, naar vi saaledes af Erfaring have lært at kiende vor Herres og Frelsers 👤Jesu Christi Venne-Hjerte og Helte-Kraft, Menneske-Ømhed og Guddoms-Magt, kun da faae vi Magt til at stole paa Ham, til med Hans Ord som vort Skjold at trodse Verden og dens Aand, som for Hans, for 👤Jesu Navns Bekiendelses Skyld, opfarer og raser imod os; kun da bliver det os midt i Kampens Hede en urokkelig Vished, en livsalig Opmuntring, at Seiren er nær!