↩ Her burde jeg maaskee standse; thi det er hardtad usømmeligt at ►skifte Ord med dem, der, for Indholdens Skyld, vilde vrage de ypperste ►Folke-Bøger om ►Oldefædres Tanker og Bedrifter, 📌Norden, og vel, udenfor 📌Palæstina, hele Verden har at opvise; det maa vel ►og synes unyttigt at tale derom, da Deeltagelse i ►Fædrenes Skæbne, saalidt som Fædernelands-Kiærlighed, hvor den fattes, lader sig med Ord ►indympe. Er det imidlertid ►vist, at ►et godt Ord finder altid, om ikke hos Alle, saa dog hos Nogle, et godt Sted, da er det ogsaa ►et Ord i Tide, som minder om, hvor usle alle de Indvendinger ere, som kan giøres imod 📌Nordens ►Krøniker, naar Hensigten ei er at rette og forbedre, men at landsforvise dem, og paa Landsforviisning er det i Sandhed ►myntet, naar man siger, at 👤Saxos Æventyr og, jeg 192 (US) veed ikke hvad af 👤Snorro, gjør 📌Nordens ►Oldkrøniker uskikkede til at være ►Folke-Bøger; thi naar disse Bøger ei maae vandre og leve blandt Folket, da er de landsforviste, da har de intet Hjem paa Jorden, men tumles kun om imellem Hænder og Hylder i den vide Læse-Verden. See, derfor maa jeg her, for Folkets Øren, i ►Fædrenes og i Børnenes Navn, adspørge eder, I sprænglærde, selvkloge Folk, som misunde vore gamle Krøniker det stille, beskedne Liv i Fødelandet, 996de lyste at føre: hvad er deres Brøde? Er det den, at de trohjertig melde ei blot hvad der tildrog sig for alles Øine i ►Folkenes Manddoms-Aar, men ogsaa hvad Sagn der gik i 📌Norden om sære Hændelser og stor Bedrift i den tidlige Ungdom, er det en Brøde, fordi de Sagn, hvad de nødvendig maae, som oftest klinge æventyrlig, og ei sjelden fremstille Barne-Drømme som Helte-Gierninger, fortælle som skeet hvad Barnet kun drømde, i ►Fjeder-Ham og ►Kæmpe-Rustning, at have seet og gjort? Er det en Brøde, som fortjener Landsforviisning, hvorledes kan I da berømme dem, der indførde saadant æventyrligt ►Kram fra fremmede Lande, ja vel endog selv indprænte Sligt med Flid i dem, der ret skal vorde kloge, ædruelige, fordomsfrie; eller ere maaskee Æventyrene hos 👤Herodot og 👤Livius, for ei engang at tale om den forgudede 👤Homer og tilbedte 👤Virgil, ere de maaskee bedre, fordi de stamme fra 📌Ægypten og 📌Babylon, fra 📌Grækenland og 📌Rom? Eller, er det maaskee ►Krønikernes Skyld, at vi endnu er ikke kommet videre med 👤Saxo og 👤Snorro i Oplysning om Oldtidens sande Vilkaar, at vi, hardtad ligesaalidt som de, formaae at ►skille Avnerne fra Kornet, at sige med Bestemthed: det er Drøm, og det er Daad, og da at fremstille Hvert for sig, for hvad det er eller har at betyde? Eller, da nu dette ►aabenbar er enten Skæbnens eller vores Skyld, er det da Ret, at ►Krønikerne, og, hvad dermed følger, at Folket og at Landet skal undgiælde. Veed I nogen Bog at nævne, som giver os et ligesaa fuldstændigt og levende, men tillige et klarere og ►troere Billede af 📌Nordens Oldtid, end de Krøniker, jeg nys fordanskede, da har jeg spildt min Tid og min Flid som en Daare, og maa taale, at I spotte mig og mit Værk; men maae I forstumme ved det Spørgsmaal, da skal I enten indrømme, at det er ønskeligt, de gamle Krøniker, til de afløses af bedre, maa gaae med Held fra Haand til Haand, fra Mund til Mund i 📌Norden, eller ogsaa I skal bevise, at det er ligegyldigt, om et Folk er begeistret for sit Fæderne-Land eller ikke. Kan I bevise det, da er I mine ►Mestere, ja, ei blot mine, men alle de Folkefærds, som har 193 (US) i Daad og Skrift efter997ladt sig uforgjængelige Mindes-Mærker; thi det var deres faste Troe, at ►endog sløve Sværd skiær Kiød som Klæde, men at selv de hvasseste Egge lægge sig for Folke-Aand. Dog, maaskee var det et Spring jeg gjorde, maaskee kan et Folk begeistres uden at kiende og elske sin ►Helte-Tid, uden at gløde ved Mindet af de store Mænd og Bedrifter, der lyslevende i Folke-Sagn have fra Arilds-Tid svævet over Landet, ja tindre som sande Folke-Stjerner i Oldtids Dunkelhed, lige lysende og lige virkelige, skiøndt Ingen kan anvise dem deres indhegnede Plads, ►udmaale dem og deres Afstand: desuagtet lige lysende og lige virkelige, og just derfor uendelig giennemgribende virksomme paa det hele Folk til alle Tider; thi hine Helte med deres Gierninger udgiøre ►aabenbar et Arve-Gods, som trodser Skifte-Retten, som eies kun i Fællesskab, som Ingen udelukkende, men Alle i Forening kan tilegne sig, af Hvilket ►den med Rette nyder mest, som mest kan gribe, alt efter den gamle nordiske Lov i Aandens Rige: ►hver nyde, som han nemmer, da Ingen skeer Uskiel! Maaskee, siger jeg, kan et Folk begeistres af Andet: beaandes til at betragte sig som en udelelig Heelhed, til med Mod og Kraft at ►bestride Alt, hvad der ►vil skille ad hvad Gud i det har sammenføiet, til i kiærligt Fællesskab at sætte Alt paa Børnene: intet Offer kalde for stort, naar det giælder om Folke-Livets Redning og kraftige Fortsættelse? Nei, man sige hvad man vil, beruses kan et Folk af mangehaande Ting, og tee sig i Vildskab med en forbausende Styrke, men det er kun Bærsærke-Gang: en Feber-Drøm om Kraft og Helte-Mod, som snart forsvinder, og efterlader indvortes som udvortes kun Spor af Ødelæggelse; begeistres kan kun et Folk paa Nye, naar der i dets Historie svæver en Helte-Aand over Fæderne-Landet, og Det da, i Kiærlighed til dens Bedrifter, gribes igien og besjæles af den. Og hvem tør nu vel nægte, at saadanne Helte-Aander, i de gamle ►Krøniker, i Sagn og Viser, svæve over 📌Norden, ja at en eiendommelig Helte-Aand svæver over 📌Danmark, ret ►øiensynlig i hine mageløse, kun af Misforstand foragtede, ved 👤Saxo bevarede Folke-Sagn: eiendommelig, saa sandt som det til alle Tider var ►høimodige ►Dannemænd, 998som Faa, medfødt, kun med Liv og Lyst at kæmpe for det Kiæreste: for Fæste-Mø og Lande-Fred, for Fædre-Navn og Moders-Maal! Hvem veed det ei, hvi Konge-Daaden griber hele Folket mest, naar den er i dets Aand, som 👤Fjerde Christians, at det er, fordi Enhver med lige Ret kan kalde Kongen sin; og intet Under da, at Oldtids Helte, som aldeles ►tabe sig i 194 (US) Folket, og staae som Patriarker for os alle, finde mest Deeltagelse. Er det Oplysning, at vorde blind for Ting, saa soleklare? Er det Viisdom, at mene, de gamle danske Helte bleve meer uskikkede til at svæve for os, til at virke paa os som saadanne Folke-Patriarker, fordi de ret ►øiensynlig dannedes dertil, snart ved Sammensmeltning af flere Enkeltes Bedrift, og snart ved en poetisk Udfyldning, som afbilder hele Folke-Livet? Er det da en Dom, som hviler over 📌Norden, at det skal have opskudt og opelsket det Herligste, det Ædelste, som er ►opkommet i Menneske-Hjertet, men være blind derfor: at vi skal eie en Mythologie, som ►universalhistorisk omfatter og afbilder Helte-Livet i hele Menneske-Slægten, og en Old-Historie, der mythisk udfolder dette Liv i nordisk ►Kæmpe-Daad; at vi skal eie disse mageløse Dannefæ, og ikke vide det, men ►heller begrave dem under Bunken af aandløse Tiders kritiske Feie-Skarn, indtil endelig en ►Avindsmand faaer Øie paa de ►Vætte-Lys, som brænde over Skatten, opgraver den ved Natte-Tid, misbruger den til sorte Konster, og beviser triumpherende, at vi, som vidste ei at skiønne paa vor Rigdom, maae have stjaalet den fra ham! Ja, det er Dommen, som hviler over os, hvis vi selvkloge foragte, kolde forskyde de gamle ►Sagamænd, istedenfor at lytte selv til deres Tale, og bede Folket lytte med, saa vi atter kan vorde fortroelige med dem, og efterhaanden lære bedre at udtyde, samle og forklare hvad vi høre. Det slog mig, derfor greeb jeg Pennen, derfor raabde jeg om Hjelp, og nu, da det, ved en Daad i Fællesskab, er i det Mindste blevet mueligt, at 📌Norden kan vaagne og virke paa Nye i Fædrenes Aand, nu takker jeg, i Fædrene-Landets Navn, høitidelig Enhver, fra Kongen og hans Frænde til den Ringeste paa Straa, som har villig hjulpet til; 999men ►beder og besværger tillige Enhver, som veed, eller ahner dog hvad det giælder, at ►virke fremdeles, og ei hvile, før det er kommet Menig-Mand for Øren, hvad vi har kjøbt til dem. Lad os ei spørge, hvad det nytter, thi derpaa, veed vi, kun Fremtid kan svare, men lad os giøre hvad vi kan, i Haab, at Haabet ei beskiæmmes! Ilde havde vi jo dog, i Sandhed, ►►stædt vor Skiærv►, om det ►blev mest til Møl, vi lode 📌Nordens Minder ►prænte; og hvem et Ord fra mine Læber nogensinde greeb, troe dog kun aldrig, om han end synes ►saa, at Ordet i de Bøger, hvor jeg overvandt mig selv, skulde aande mindre Kraft, end det jeg ellers fører! ►Prøver det paa Børn, livlige, ►letnemme, og det skal ►vist kiendes paa deres ►Manddom, hvis Ord det var, som lyder ►saa: ►►vorder smaa, at I kan voxe!► Mit 195 (US) dertil, saa Lidet og saa Meget, som jeg med ivrig Anstrængelse mægtede, har jeg nu gjort, og kun øiebliklig skal det forurolige mig, om det maatte synes forgiæves; thi jeg gjorde dog min Skyldighed, og jeg veed, ►hver tyer paa, hvad han er kommen af, saa, har jeg Frænder, faaer jeg Bistand, har jeg Ingen, lad da kun Tiden vise, om det er saa stor en Ære, ei at have fælles ►Fædre med mig! Rolig sætter jeg mig hen, med ►Danner-Kongens Understøttelse, at samle og forbinde det ►Mærkværdige Man veed om 📌Danmark, efter 👤Saxos Dage, og mit inderlige Ønske er, at samme Aand, som oplivede og besjælede mig da jeg fordanskede de gamle ►Krøniker, maa hvile over mig, medens jeg prøver paa, hvad sagtens ei er let, da det er ei engang forsøgt af Nogen, at fortælle levende og folkeligt, hvad hele Folket burde vide at fortælle deres Børn om vore nærmere Fædre. Det er mit inderlige Ønske, og Begyndelsen indskyder mig det Haab, at det skal lykkes: at det skal lykkes mig, her som hist, naar det Største griber mig, da at dæmpe Begeistringen, og lade den, dæmpet, udbrede sig over det Hele; at opløse det Sprog, hvori jeg taler helst om de forrige Dage, og skjule dets Kierne i de enfoldigste Ord, som Umyndige fatte. Det, føler jeg, det, kan jeg forstaae, er Folke-Livets Tarv, og, om da al Verden vilde spotte dermed, saa maatte jeg dog giøre det, giøre det, som ►Dannemand, med 1000Glæde, om end den Pusling, der leger paa mit Gulv, skulde være, som Gud forbyde, det eneste Barn jeg ►tjende. ►Sikkerlig vil ►Efterslægten, med anderledes Ret, end de der nu forarges ved Krønike-Stilen, finde, den er alt for lidet Dansk, men den vil ogsaa bedre vide, hvad der hører til at oplive døende Tungemaal, og glæde sig ved, at ►Krøniken dog, nu som før, er Dansk i Aand og Sandhed!