Grundtvig, N. F. S. Saxo og Snorro

Sproglige forudsætninger

Da Grundtvig gik i gang med oversættelsen af Snorre, var den eneste ordbog, der omhandlede det oldislandske prosasprog, 👤Bjørn Halldórssons Lexicon islandico-latino-danicum. Denne var først blevet tilgængelig i 👤Rasmus Rasks udgave fra 1814, skønt den blev sendt i manuskript til Den Arnamagnæanske Kommission allerede i 1786. Den kunne dog ikke hjælpe Grundtvig med skjaldekvadene i Heimskringla (se Toldberg 1946, s. 107).

*Grundtvig var allerede i studietiden en meget habil latiner, og han havde i sommeren 1804 lært sig selv oldislandsk. Det intensive sprogstudium bestod bl.a. i, at Grundtvig i løbet af kun ni uger – uden lærebøger, ordbøger eller andre opslagsværker – læste over tusind sider oldislandsk, nogle dog med paralleltekster på latin. Hans dagbogsnotater fra disse uger rummer også forsøgsvise oversættelser (se også Lundgreen-Nielsen 1980, s. 117-122).