Grundtvig, N. F. S. Saxo og Snorro

krøniker om oldtiden; her: 👤Saxos ►Gesta Danorum og 👤Snorres ►Heimskringla.

tage fat på.

forskellige.

forfædrenes.

død.

genoplivelse, opfriskning.

lykkelige; huldsalige.

angreb.

berøve.

her: kvalificerede.

i folkestuen, blandt jævne folk; egl. der, hvor tjenestefolkene spiser og opholder sig.

her: blandt børn; sigter til en gåvogn eller gangkurv m. hjul under, som børn kan lære at gå ved hjælp af.

foretrukket.

dvs. huer, behager.

den ældre, emn folkelige stil, som findes fx i 👤Anders Sørensen Vedels oversættelse af 👤Saxo fra latin til dansk (►Saxo 1575).

kvalitet, fortræffelighed.

urimelig, uretfærdig.

egnethed.

eftertrykkeligt.

ganske vist.

rigtigt; retfærdigt.

kritisere; fordømme uigenkaldeligt.

ved tidligere arbejder at have opnået (moralsk) ret til at ytre sig i den offentlige diskussion.

Grundtvigs oversættelser af 👤Saxos ►Gesta Danorum og 👤Snorres ►Heimskringla.

åbenlyst.

udveksle synspunkter; skændes.

enten middelalderens ‘romaner’ (kaldet folkebøger af den romantiske skole, fordi de læstes ivrigt af tidligere tiders almue) eller blot bøger, der appellerer til eller er populære blandt det jævne folk.

forfædres.

også.

forfædrenes.

indpode.

helt klart.

ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 3.140, og ►Grundtvig 1845, nr. 958.

ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 7.232. Ordsproget fortsætter: “er bedre, end ti Ord bag efter”.

her: 👤Saxos ►Gesta Danorum og 👤Snorres ►Heimskringla.

dvs. møntet.

krøniker om oldtiden; her: 👤Saxos ►Gesta Danorum og 👤Snorres ►Heimskringla.

her formentlig et ordspil på, at middelalderens ‘romaner’ (kaldet folkebøger af den romantiske skole, fordi de læstes ivrigt af tidligere tiders almue) og bøger, der er populære blandt folket på Grundtvigs tid, kan have samme betegnelse.

forfædrenes.

folkeslagenes bedste år.

fjerdragt, kappe med fjer eller lignende, der giver bæreren flyveegenskaber.

helterustning.

kræmmervarer, varer af ringe kvalitet.

her: 👤Saxos ►Gesta Danorums og 👤Snorres ►Heimskringlas.

tærske; talemåde, der svarer til at skille fårene fra bukkene, dvs. skille det brugbare fra det nyttesløse.

åbenlyst.

her: 👤Saxos ►Gesta Danorum og 👤Snorres ►Heimskringla.

mere rigtigt; nøjagtigere.

overmænd.

talemåde; variant af ►Mau 1879, nr. 810, s.73.

glorværdige fortid.

opmåle.

åbenlyst.

talemåde, en omvending af udtrykket fra fortalen til ►Jyske Lov: “Vvaræ ey logh a landæ tha hafthæ hin mest thær mest matæ gripæ” (efter AM 455, 120, moderne da.: var ej lov i lande, da havde den mest, som mest kunne gribe [dvs. tilegne sig, rage til sig]; overs. GV; her citeret efter https://tekstnet.dk/fortalen-til-jyske-lov

ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 6.964, efter det oldnordiske udtryk i flere eddadigte ‘njóttu ef þú namt, njóti sás nam’; ofte anvendt af Grundtvig og i grundtvigske kredse, netop med tilføjelsen ‘da ingen sker uret (eller fortræd)’.

bekæmpe.

her formentlig: 👤Saxos ►Gesta Danorum og 👤Snorres ►Heimskringla.

åbenlys, tydelig.

ædelmodige.

her: danske mænd; egl. agtværdige, pålidelige mænd; hædersmænd.

opsluges; går i ét med.

oplagt, åbenlyst.

opstået, brudt frem.

verdenshistorisk.

helte- eller krigerbedrift.

hellere.

fjende; person, der bærer had eller nag til en.

Vættelys eller vætteild betegner i folketroen lys, der brænder lige over en høj, en sø eller et andet sted, hvor en skat er skjult.

sagadigtere, sagafortællere.

bønfalder.

arbejde for at fremme en sag.

brugt vores (indsamlede) bidrag.

trykke (de indsamlede penge gik til trykning, ikke til løn til Grundtvig).

således.

prøv (imperativ pluralis).

lærenemme; som har let ved at forstå eller tilegne sig noget.

med sikkerhed.

voksne alder.

således.

bliv (imperativ pluralis af vorde).

ordsprog; enhver slægter på eller ligner det, han kommer af, jf. ►Mau 1879, nr. 9.132.

forfædre.

den danske konges, her 👤Frederik den 6.'s.

bemærkelsesværdige.

her: 👤Saxos ►Gesta Danorum og 👤Snorres ►Heimskringla.

her: dansk mand; egl. agtværdig, pålidelig mand.

gavnede; glædede (om hans førstefødte, 👤Johan).

helt sikkert.

eftertiden, de kommende slægtled.

her: historien.