Før Vielsen.
✂ Mel. ►Nu velan vær frisk tilmode.
✂
40
(VU)
Kjærlighed det er, som throner
Høit paa Himlens Konge-Stol,
Den i Himlen Haabet kroner,
Er paa Jord ►og Livets Soel;
141
(GSV)
41
(VU)
Selv naar Issen er som Snee,
Vinter stræng, til Hjerte-Vee,
Hvor den straaler, aldrig kommer,
I dens Land er evig Sommer.
✂
Kjærlighed er hvad alene,
Som i Himmel, ►saa paa Jord,
Mægter Hjerter at forene
I vor Frelsers Navn og Spor.
Baandet mellem ►Støv og Gud
Er ►og Summen af hans Bud,
Hvad vor Trøst og Fryd vi skylde
Er tillige ►Lovens Fylde!
✂
2Kjærlighed gjør Eet af Tvende;
►Give Gud, dens Lue maa
Klar i deres Hjerter brænde
Som i Dag for Altret staae;
►Knyt dem, Kjærlighedens Aand!
Med Fuldkommenhedens Baand►,
Hver en Stund i Ægte-Standen,
Fast til Gud og til hinanden!
Efter Vielsen.
✂ Mel. ►Af Høiheden oprunden er.
✂
Som Egen stærk, og Bøgen blid,
I Skoven staae ved Sommers Tid,
►Alt med saa ►favre Kroner,
►Hvor Blomster spire til en Krands
Med meer end salomonisk Glands►,
Hvor Fugle-Sangen toner:
142
(GSV)
►Maitid,
Høitid,
Solskins-Dage,
Velbehage
Fugl og ►Blommer;
Vær velkommen, glade Sommer!
✂
42
(VU)
3►Saa staaer i ►Herrens Viingaard prud
Den christne Brudgom med sin Brud,
Hvor Naaden ►Støvet kroner,
Hvor milde Taarer sætte Glands
Paa fromme Ønskers Blomster-Krands,
Og Bryllups-Psalmen toner:
►Maitid,
Høitid,
Solskins-Dage,
Med sin Mage,
Gud forjætter
Hver, som Haab til Himlen sætter!