Grundtvig, N. F. S. Psalmer ved Ægte-Foreningen imellem Hr. David Seidelin, Sognepræst til Rimsøe og Kastbierg Menigheder og Jomfrue Charl. Marie Birch Diechman i Haarbye Kirke den 30te Maj 1823

1

Før Vielsen.

Mel. Nu velan vær frisk tilmode.

1

Kjærlighed det er, som throner
Høit paa Himlens Konge-Stol,
Den i Himlen Haabet kroner,
Er paa Jord og Livets Soel;
Selv naar Issen er som Snee,
Vinter stræng, til Hjerte-Vee,
Hvor den straaler, aldrig kommer,
I dens Land er evig Sommer.

2

Kjærlighed er hvad alene,
Som i Himmel, saa paa Jord,
Mægter Hjerter at forene
I vor Frelsers Navn og Spor.
Baandet mellem Støv og Gud
Er og Summen af hans Bud,
Hvad vor Trøst og Fryd vi skylde
Er tillige Lovens Fylde!

3

2Kjærlighed gjør Eet af Tvende;
Give Gud, dens Lue maa
Klar i deres Hjerter brænde
Som i Dag for Altret staae;
Knyt dem, Kjærlighedens Aand!
Med Fuldkommenhedens Baand,
Hver en Stund i Ægte-Standen,
Fast til Gud og til hinanden!


Efter Vielsen.

Mel. Af Høiheden oprunden er.

1

Som Egen stærk, og Bøgen blid,
I Skoven staae ved Sommers Tid,
Alt med saa favre Kroner,
Hvor Blomster spire til en Krands
Med meer end salomonisk Glands,
Hvor Fugle-Sangen toner:
Maitid,
Høitid,
Solskins-Dage,
Velbehage
Fugl og Blommer;
Vær velkommen, glade Sommer!

2

3Saa staaer i Herrens Viingaard prud
Den christne Brudgom med sin Brud,
Hvor Naaden Støvet kroner,
Hvor milde Taarer sætte Glands
Paa fromme Ønskers Blomster-Krands,
Og Bryllups-Psalmen toner:
Maitid,
Høitid,
Solskins-Dage,
Med sin Mage,
Gud forjætter
Hver, som Haab til Himlen sætter!