Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om den Lancasterske Methode

Den tyske pædagog 👤Johan Bernhard Basedow (som Grundtvig henviser til sp. 1508) tog 👤Jean-Jacques Rousseaus tanker om det naturlige barn til sig i sin skole for velhavende børn, Filantropinet (navnet dannet efter ‘filantropisme’). Lærerne skulle uddanne eleverne til selvstændigt tænkende mennesker med vægt på et verdsligt og borgerligt liv. Religiøst var udgangspunktet rationalistisk, hvorfor religionsundervisningen fik en mindre fremtrædende plads (Larsen, Nørr & Sonne 2013, s. 51 f.). En anden pædagog, som Grundtvig også henviser til, var schweizeren 👤Johann Heinrich Pestalozzi, hvis skoletanker var i slægt med 👤Basedows, uden dog at hvile på et rationalistisk grundlag. 👤Basedows metoder blev i Danmark afprøvet på Vor Frue Kirkes Fattigskole; forsøget blev efter en del kritik indstillet i 1809 (Larsen, Nørr & Sonne 2013, s. 63-67).