↩ At nu det ►Jertegn, som igjen kunde forene alle Danske til en sammenhængende og livlig Stræbsomhed, efter Kaldets og Evnernes Maal og Maade, at det maatte skee jo før, jo heller, det maa være et helligt Ønske, som brænder til Fædrenes livsalige ►Admindelse i hver Danne-Mands og Danne-Kvindes Bryst! Alt hvad vi kan kalde det Personlige ͻ: det naturlig Modsatte hos os, vilde vi jo ⓘ gjerne opoffre paa Kjærligheds Bud, som altid fordrer den Opoffrelse, og fandt vore Fædre, paa 📌Jyllands Heder og rundt paa 📌Dannemarks Øer, trods Belte og Sunde, trods mangehaande Forskjel, villige dertil, ja, hvem er Dansk, som ikke føler, at det var talt af 📌Danmarks Hjerte, da Skjalden sang: