Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Publicum og Publicums Domstol

Hvad Grund jeg, som Præst, har til at ønske, at baade Gamle og Unge vilde lade Bibel og Christendom skee Ret, og smukt bøie sig derunder i alle 286Maader, behøver jeg neppe at sige, og skedte det, da fulgte Eenighed og Samdrægtighed, Billighed og Beskedenhed af sig selv; men, som dansk Skribent, er det kun min Overbeviisning om den historiske Ordens Fortræffelighed, og Veemod over at baade Gamle og Unge, ved Bruddet derpaa, tabe i Historiens Øine Alt, hine hvad de har virket og disse hvad de kunde komme til at virke, kun denne Overbeviisning, der afnøder mig Ønsket om en Nærmelse, skulde samme endog noget forsinke Danner-Folkets aandige Udvikling, thi paa denne Bane kan man, naar man kun immer gaaer fremad, aldrig komme for silde, men let for tidlig til Enden, og kun det Folk, der gaaer sagtest naaer Maalet.