Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Digterne Baggesen og Oehlenschläger

Hoved-Spørgsmaalet er, som man let seer: om Det af 👤Oeh. 👤B. har criticeret, virkelig fortjener at behandles saa haardt og spodsk, som tildeels er skeet, og maa det Spørgsmaal bejaes, da er det en 215afgjort Sag, at 👤B. paa eget Ansvar for sin Hensigt, ei blot havde Lov til at yppe den Strid, men kunde føle sig forpligtet dertil, for, om mueligt, at opvække den sovende Aand, og for at aabne den forblindede Ungdoms Øine. At 👤B. staaer 👤Oeh, enhver Aand, og fornemmelig Historien til Regnskab for, hvorledes han har rygtet sit Kald som Critiker, hvorvidt han har valgt og fulgt den rette Maade, hvorvidt han har holdt sig til Hoved-Sagen, med Videre, det forstaaer sig selv, men skal det være en Brøde af ham, at han paastaaer: Digteren 👤Oeh. som han beundrede, er, aandelig talt, død, og det er kun en aandløs Skygge af ham, der paa den senere Tid spøger i Literaturen, og forgudes af Ungdommen, skal det være en Brøde, da maa Paastanden være falsk; thi er den sand, da burde den gjøres, og 👤B. kan da, for den Bestandighed hvormed han har gjort og for det Eftertryk han har givet den, gjøre retmæssig Fordring, saavel paa Digteren 👤Oehlenschlägers som paa et oplyst Publicums Tak.