↩ Rækken af Betragtninger over Menneske-Livet i det Hele er nu sluttet, og inderlig glad er jeg over, at man ei, ved at angribe mig under halvgjort Arbeide, har nødt mig til at kaste Spaden, og gribe Sværdet, thi det havde ikke blot været en slem Forsinkelse, men kunde let bragt mig til ganske at standse med et Arbeide, der ikke egenlig hører til mit Dagværk, og maa derfor være dobbelt ufuldkomment, men som jeg dog føler mig overbeviist om, det var godt jeg, i Mangel af Andre, som kunde og vilde gjøre det bedre, paatog mig! Nu derimod, da jeg, ved at knytte Betragtningernes Kjæde til Historien, har, saa at VIsige, naaet 📌Eideren, nu kan jeg rolig betragte ethvert Angreb paa det, ►sagtens lave, men temmelig brede Dige, hvorover vist ingen ►Langbeen Rise skal enten formaae at skræve eller springe. Allenfalds, saa har jeg nu gjort mit Bedste, selv det laveste Gjærde er immer bedre end intet, og jeg vil haabe, at dette ►Dannevirke, uagtet det er kun ►Skygge-Værk, forsvarer nok sig selv, imens jeg arbeider paa det rette, virkelige i 📌Dannemarks Krønike.