Grundtvig, N. F. S. Hvorledes gaaer det med Saxo og Snorro?

er vanskeligt at gøre rede for.

først og fremmest.

sjællænderne (arkaiserende), egl. personer, der farer (dvs. hører hjemme) på Sjælland. Grundtvig var født i Udby på Sydsjælland.

grav eller rum med giftslanger, hvori dødsdømte blev anbragt, her med henvisning til historien om Regnar Lodbrog.

Grundtvigs oversættelser, Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn (1818-1823) og Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus (1818-1823).

i utide.

afdøde.

dvs. nytår.

de komitterede i Selskabet for Nordiske Oldskrifter, bl.a. Grundtvig, 👤Christen Pram og 👤Willum F. Treschow.

rigsbankdaler, danske.

rigsbankdaler, norske.

[rigsbankdaler,] danske.

rigsbankdaler, danske.

ordsprog; variant af “Bedre er halvt Brød end Intet", jf. Mau 1879, nr. 3.455, og Grundtvig 1845, nr. 1.045.

forfædrene.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 5.728, og Grundtvig 1875, nr. 1.718.

hverken.

efterspørges; påkaldes; behøves.

ordsprog; variant af “Bedre er halvt Brød end Intet", jf. Mau 1879, nr. 3.455, og Grundtvig 1845, nr. 1.045.

profitjægeres; sigter til forfattere, litterater, der kun skriver for at tjene penge.

dvs. hælvten, halvdelen.

de kommitterede i Selskabet for Nordiske Oldskrifter.

Grundtvigs oversættelser, Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn (1818-1823) og Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus (1818-1823).

dem, de kan sammenlignes med; jævnbyrdige.

inden for.

endnu.

samlebetegnelse for kongerne 👤Valdemar 1. den Store og hans to sønner, 👤Knud 6. og 👤Valdemar 2. Sejr.

sjællænder (arkaiserende), egl. en person, der farer (dvs. hører hjemme) på Sjælland. Grundtvig var født i Udby på Sydsjælland.

forfædre.

sumpet.

begravede, gravlagte.

dvs. hårdt.

forfædrenes.

bod eller tarveligt skur, bygget af brædder. På Grundtvigs tid hentydes især til markedsgøglernes interimistiske bræddeskure, hvori de tilbød billig underholdning, fx på Dyrehavsbakken.

ordspil på, at ordet opløst i sine bestanddele kan betyde mindre købmandshandel.

ætlinge, efterkommere.

gav deres bidrag til det fælles bedste.

dvs. heltelav, fællesskab af helte.

Grundtvigs oversættelser, Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn (1818-1823) og Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus (1818-1823).

👤Saxos Gesta Danorum og 👤Snorres Heimskringla.

således.

Grundtvigs oversættelser, Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn (1818-1823) og Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus (1818-1823).

velsagtens.

rimeligt.

forfædrene.

selvironisk citat af et af 👤Johan Ludvig Heibergs rim fra Ny A-B-C-Bog, se Lundgreen-Nielsen 1980, s. 770 og 712.

forfædre.

urimeligt, uretfærdigt.

rimeligt.

Grundtvigs oversættelser, Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn (1818-1823) og Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus (1818-1823).

let, nemt.

foromtale.

Grundtvigs oversættelser, Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn (1818-1823) og Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus (1818-1823).

Grundtvigs oversættelser, Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn (1818-1823) og Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus (1818-1823).

dvs. nytår.

om Gud vil.

forfædres.

Grundtvigs oversættelser, Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn (1818-1823) og Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus (1818-1823).

hælvten, halvdelen.

her: slår, går.

modner; egl. bliver lysere.

forfædrenes.

Grundtvigs oversættelser, Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn (1818-1823) og Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus (1818-1823).

talemåde med henvisning til, at man ikke skal bære julen ud, dvs. gæste nogen i juletiden uden at nyde mad og drikke.

dvs. nytårsgaverne. På Grundtvigs tid var det almindeligt at give gaver til nytår, ikke til jul.

sigter til 21. december (solhverv) og 24. december.

forfædrene.

december.

lat., jeg har talt. Egl. ‘Dixi et liberavi animam meam’ (da. ‘Jeg har talt og lettet mit sind’; overs. GV).

Anvendt litteratur