↩ Ei glemde dog 👤Ansgar over 📌Dannemark de fjernere Egne, hvor han havde plantet en Kvist af ►Livets Træ, som han maatte haabe til Gud, skulde, 133trods alle fiendtlige Anfald, dog ei aldeles henvisne. Syv Aar efter 👤Gautberts Fordrivelse, havde de faa Christne i 📌Byrka aldeles manglet en Sjælesørger, og det er heel ►mærkeligt, hvad man læser om 👤Herigars Anfægtelser og Standhaftighed i dette Tidsrum. Endelig havde 👤Ansgar, mest af Omsorg for denne sin Fostersøn, overtalt en Eremit, ved Navn 👤Ardgarius, til at besøge 📌Sverrig, og det er, som 👤Rimbert siger, ►aabenbart, at Eremiten kom der mest for at staae den Giæve bi i hans sidste Timer, thi han kom, som han dertil var kaldet, og drog saa atter sin Vei, af Lyst til det eensomme Levnet. Nu, da man vel kan sige, ►Stjernen stod over Hytten i 📌Nordens 📌Bethlehem, haabede 👤Ansgar, at Timen var kommet, da man ogsaa i 📌Sverrig vilde oplade Øiet for dens Glands, og ►handlede derfor med 👤Gautbert om en Fornyelse af Ordets Prædiken i hine Egne, men 👤Gautbert ►trøstede sig ikke til igien at giæste et Sted, hvor ►saa beedsk en Kalk var ham iskiænket, og meende det var bedst, at den gik, som havde baaret Ordet did, og fundet aabne Øren. Vil du noget saa giør det selv! var da Trøsten 👤Ansgarius fik, og ihvorvel Ingen kunde lastet ham, om han havde unddraget sine Skuldre fra en fremmed Byrde, aldenstund han havde nok i sin egen, saa var dog 134hans Nidkiærhed og Sagtmodighed saa stor, at han uden Knur paatog sig den, og besluttede endnu engang at drage over Havet. Vel ængstedes han af bange Tvivl, men et Drømmesyn trøstede ham, thi han drømde om sin Bekymring, og ►syndes han var i en vidtløftig Borg med mange Værelser, hvor En kom til ham med den Tidende, at der i Borgen var en Prophet, 👤Adelard nemlig hans gamle Abbed, som kunde spaae ham Reisens Udfald, og lindre hans Vaande, men selv maatte han see til at finde ham. Det lykkedes, og saasnart 👤Adelard saae ham, tog han til sit Sprog og sagde: ►►hører, I Øer! og ►mærker, I Folk i det Fjerne! Herren dig kaldte ufødt, og i Moders Liv ihukom Han dit Navn, Han satte din Mund som skarpen Sværd, i Skyggen af sin Haand Han dig skjulde, Han satte dig ►alt som en udvalgt Piil i Skjul i sit Kogger, og Han sagde til dig: min Tjener er du, thi i dig vil jeg vise mig herlig. Derpaa udstrakde Propheten sin Høire, og medens 👤Ansgar knælende ventede hans Velsignelse, blev han ved: ►see nu siger Herren som dannede dig i Moders Liv til sin Tjener, ►givet dig har jeg til Hedningers Lys, og du skal være til Salighed for dem til Jorderigs Ender. ►Konger skal see det, og Fyrster opstaae og tilbede Herren din 135Gud og 📌Israels Hellige; ►thi han skal herliggiøre dig *I vor oplyste Tid kan det vel giøres behov at henvise til ►Esaias 49, hvoraf Talen er tagen..