↩ I fire Maaneder og derover varede hans sidste smertelige Sygdom, som var en stedsevarende Blodgang, men han leed uden Knur eller Klage, og sagde med 👤Job: ►have vi modtaget det Gode af Herrens Haand, skulde vi da ikke ogsaa modtage det Onde. ►Der Julen var ude, begyndte han imidlertid inderlig at længes efter sin ►Opløsning, og ønskede paa 👤Mariæ Renselses Dag at indgaae i Guds Rige. ►Sit Huus havde han ⓘ beskikket, i det han besørgede Afskrifter af Pave-Bullen om 📌Nordens Kirke-Sager, afsendte hardtad til alle Biskopper i Riget, samt til Kong 👤Ludvig, hvem han tillige ved et Brev i sit eget Navn, stræbde at lægge det Værk paa Hjerte, der, saalænge han aandede, aldrig kom af hans Tanker. Et Giæstebud lod han berede for ⓘ sine Klerke og de Fattige, og trende store Voxlys støbe, som Kyndelmisse-Aften skulde tændes for Jomfru 👤Marias, 👤Peders, og 👤Johannes den Døbers Altere, og det var hans Ønske, at disse, som i hint Drømmesyn vare hans Ledsagere, nu ogsaa maatte hjembære 165hans Sjæl. Saasnart det gryede ad Dag, lod han, som sædvanlig, holde Morgen-Sang for sig, og det næsten af alle Byens Præster, forordnede hvorover der skulde prædikes, og fastede, indtil Høi-Messen var ude. Efter ⓘ nu at have gjort sit Maaltid, som dog kun bestod af en Bid og nogle Draaber, tilbragde han hardtad hele Dagen og den følgende Nat med gudelige Formaninger, deels til alle de Nærværende, og deels til hver især, men først og sidst udtrykde han sin inderlige Omsorg for den spæde Plantning i 📌Norden. Da Brødrene om Natten sang Litaniet og de brugelige Psalme-Bønner for et saligt Endeligt, mindede han dem om, til Herrens Priis at istemme: ►O store Gud vi love dig, og ►Troes-Psalmen efter 👤Athanasius►. Saasnart det dagedes, lod han Messen holde, ►annammede den hellige Nadvere, og bad, med oprakde Hænder, Herren tilgive dem der havde syndet imod ham. Saalænge han nu formaaede, gientog han idelig de Skriftens Sprog: ►Herre! for din Godheds Skyld, kom mig ihu efter din Barmhjertighed! ►Gud! vær mig Synder naadig! ►Herre! i din Haand befaler jeg min Aand, du forløste mig, Herre, du Sandheds Gud! Da han blev for svag til at tale, bad han en af Brødrene sjunge idelig de samme Vers 166for sig, og med sine Øine mod Himlen befoel han sig Guds Naade i Vold, og opgav sin Aand*👤Ansgar døde 865 3die Februar, i sit 64de Aar..