Grundtvig, N. F. S. Ansgars Eftermæle

Forarbejder

Allerede få år før havde Grundtvig arbejdet med 👤Rimberts biografi og med stoffet om 👤Ansgar. Fra den 18. til den 30. november 1814 lavede han en fuldstændig oversættelse til dansk af 👤Rimberts Vita Anskarii. Manuskriptet fylder 188 sider og opbevares på Det Kongelige Bibliotek (Grundtvig-arkivet, fasc. 236).

Som forlæg for oversættelsen benyttede Grundtvig først og fremmest 👤Jacob Langebeks udgave af 👤Rimberts latinske biografi Vita S. Anscharii (da. Den hellige 👤Ansgars Levned). Biografien udkom i 1772 i kildesamlingen Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi (da. Danmarks middelalderlige historieskrivere; bind 1, s. 427-495). Under oversættelsesarbejdet havde Grundtvig også adgang til 👤Arrhenius’ udgave af biografien, S. Anscharii Primi Hamburgensium Archiepiscopi […] Vita Gemina (da. Sankt 👤Ansgars, Hamborgs første biskops, levned [gengivet] to gange), der udkom 1677 i Stockholm. Denne udgave indeholder biografien både på latin og i en oversættelse til middelalderligt svensk.

Sprogligt er Grundtvigs oversættelse holdt i et overvejende gammeldags, værdigt kirkesprog. Indimellem kan der spores påvirkning fra den middelalderlige svenske oversættelse og fra det folkelige talesprog. Oversættelsen ligger så tæt på forlæggets tekst som muligt, uden at sproget bliver tvunget. At Grundtvig har arbejdet omhyggeligt med det sproglige udtryk fremgår bl.a. af de mange tilføjelser i marginen af manuskriptet (se Toldberg 1946, s. 94-96).

Stoffet om 👤Ansgar benyttede Grundtvig for første gang i “Et Blad af Jyllands Rimkrønike”. Det lange digt udkom omkring den 28. december 1815, men der er bevaret forarbejder til afsnittet om 👤Ansgar fra året før (Heimdall 1816, s. 94-187; Lundgreen-Nielsen 1980, s. 631 og 665). Det fremgår af Grundtvigs noter i udgaven af “Et Blad af Jyllands Rimkrønike” (s. 149 og 176 f.), at han havde brugt helgenbiografien som kilde blandt andet til den indlagte fortælling om 👤Ansgar (s. 162-177, strofe 196-242).

Fra slutningen af 1814 og begyndelsen af 1815 stammer derudover flere manuskripter med optegnelser vedrørende 👤Ansgar og med 👤Langebek som kilde (se Lundgreen-Nielsen 1980, s. 631).