Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Ordsprog

Først ere de for Sproget af langt større Vigtighed, end man almindelig i Sproggrandskningen har taget sig i Agt for, eller lagt tilbørlig Vægt paa. Hvad der strax falder i Øinene, har man naturligviis seet, at vi nemlig i Ordsprogene vare sikkerst paa at høre Folkets Modersmaal, og rigtig forstaaede indslutte disse Ord Alt hvad der er at sige, men hvad alle strax see, er aldrig det Dybeste, med mindre Tingen er meget tynd og flad, og det har man da vel sjelden lagt Mærke til, at man i Ordsprogene hører Sprogets Aand. Sagen selv er i Øvrigt klar nok, og man behøver blot at oversætte endeel Ordsprog af mærkelig forskiellige Sprog, for at overbevise sig derom, men den nødvendige Følge: at Særhed i sine Ordsprog er det uomstødeligste Beviis et Sprog kan fremlægge for Originalitet, det har man, saavidt jeg veed, almindelig overseet. Lad Tvivleren længe nok synes at kunne triumphere over, eller dog skubbe sig fra, de Beviser vi kan anføre for et Tungemaals Ælde og Særhed; lad ham endog finde Bifald, naar han paastaaer at hvert Ord i Ordsprogene kan fordum have lydt anderledes, eller at de alle ere gjorde samme Dag man præntede dem! 74det kan han dog kun bilde Børn og Tosser ind, at to Tungemaal, der ikke kan taale hinandens Ordsprog, i Grunden ere eet, da man meget mere finder, at næsten alle Sprog have heri Noget tilfælleds.