Grundtvig, N. F. S. Psalmer ved Jubel-Festen 1817

2
3

1

Som den gyldne Soel udbryder
Vældig af den sorte Skye,
Og sin Straale-Glands udskyder,
Indtil Mulm og Mørke flye;
Saa i helligt Morgengrye,
Gjennem Pavedømmets Skye,
Ordets Lys udbrød med Ære,
Herrens Navn velsignet være!

2

Lover Gud, I Christne fromme!
Gjæster ved Hans Naadebord!
Lad med Fryd os ihukomme
Herrens Gjerninger paa Jord!
Himmel-Ordets klare Guld
Var som siunket under Muld,
Men, trods Keiser, Band og Pave,
Herren lod sit Guld opgrave.

3

4 Sandheds Ord var lagt paa Hylden,
Løgn og Tant i Kirken lød,
For en Krone, for en Gylden,
Himmerig tilfals man bød;
Lovens Bud og Korsets Ord
Var som gravet ned i Jord,
At de skulde ei fordømme
Pave-Løgn og Munke-Drømme.

4

Støv ei svækker Herrens Domme,
Liv og Kraft er Sandheds Ord,
Lover Gud, I Christne fromme!
Lover Gud, I Engle-Chor!
Lyset kom, og Mørket veeg,
Paven sank, og Ordet steeg;
Læs af Løgn, som Bjerg at skue,
Vælted Biblens Myre-Tue.

5

Herrens Raad ei Støv udgrunder,
Verden aldrig dem forstaaer;
I Hans Haand gjør Smaating Under,
Fattig Munk gjør Jubel-Aar;
👤Morten Luther med Guds Ord
Tændte Lys igjen paa Jord,
Og hans Navn skal gaae med Solen,
Thi han reiste Naade-Stolen.

6

5Lover Gud, I Folk! og sjunger:
Guds Apostler vidt paa Jord
Nu igjen med vore Tunger
Tale klart Guds dybe Ord!
Lover, takker, priser Gud,
Som os drog af Mørket ud!
Beder: Gud os vel bevare,
Ved sin Aand, for Mørkets Snare!

7

Tak, vor Fader i det Høie!
Tak, i 👤Jesu Christi Navn!
Naade for Dit Guddoms-Øie
Fandt vor ringe Fødestavn;
Til os over Bølgen blaa
Kraftig bødst Du Ordet gaae,
Reent og klart Du i vor Kirke
Bød det lyde, bød det virke!

8

Aldrig, Gud! Du det forandre!
Lad i fromme Fædres Fjed
Os i Lyset troelig vandre,
Lyses hjem til Dig i Fred!
Syndet har vi, Fader kjær!
Var kun Straf, ei Naade, værd,
Men, for 👤Jesu Skyld, tilgiv!
Dagen hælder, hos os bliv!
6Hjertet brænde, Kinden gløde
I en hellig Aftenrøde!