↩ 👤Dryden vidste dog endnu at skatte 👤Shakspear, hvem han omtalde som en ►Apol, man ikke kunde ligne men burde tilbede, men at han omtrent var ene om den Smag, beviser baade hans eget store Navn, og med meget andet, ret ►mærkelig et Vers af 👤Joseph Addison *døde 1719. om 📌Engellands Mesterskjalde, hvor man til sin store Forundring savner gamle 👤Villiam. Det er imidlertid i sin Orden, thi var der Aand i ham, da er 👤Addisons ►Cato Vand, og derom vare dog baade ►Torys og ►Vhigs enige, at den var et mageløst poetisk Mesterstykke,*1713. ventelig fordi det var deres høieste poetiske Forestilling, at kunne tage Livet af sig selv med Forstand. Fremdeles roeste man i de samme Dage Papisten 👤Alexander Pope fra 📌London,*født 1688. som en mageløs Fornuft-Digter og Riimsmed eller Riimkeiser (Prince of rhyme) skjøndt det er den rene Sandhed, at han havde ikke mindste Begreb om Poesie, og anlagde kun et meget maadeligt Riim-Fabrik af fembenede Jamber, haarde for gamle 👤Homer at gaae paa, men der hjalp dog ingen Snak, ►skabt 342ud► som en Nar, maatte han humpe paa 👤Popes Been hele Landet rundt, og have den Harme at høre hardtad allevegne, det var hans fortjente Løn. 👤Pope fik i Øvrigt ►Iliaden saa vel betalt, at han lod ►Odysseen løbe med, dog ikke i Kjøbet, ikke heller udmaiet synderlig af hans Mesterhaand, men mest besørget af hans Svende, som i det mindste kunde mere Græsk end han, hvortil der dog ikke heller hørde meget. Navnet af Fornuft-Digteren ►forskriver sig især fra hans ►Vers om Mennesket i ham selv, og maa da vel forstaaes ironisk, siden hele Verset gaaer ud paa, at Fornuften er i Grunden ingen Ting, da Lysten driver Værket. Det samme ►Riim er ellers ganske ►mærkeligt, tildeels ved sindrige Vendinger og smaa Vittigheder, deels, og det især, ved en oprigtig og sandfærdig Skildring af hvad man har kaldt Fornuft-Herredømme, Dyd og Sligt. Hans Gaver som ►Spot-Rimer maa andre bedømme, men vidst er det, at han i sin ►Dunciade har glemt een slet Digter som fortjende de fleste Snert, ja at han der i alle Maader har glemt sig selv, og kun stræbt at bevise sin Livpaastand*døde 1744. om den herskende Lidenskab.