Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum

Have vi med Opmærksomhed læst 📌Engellands verdslige Historie, da behøve vi ikke at spørge om, hvilken Aand der herskede, og kan aldrig tænke at den i Grunden modsatte sig 📌Frankerigs, ei heller synes en afsides Østat at være skikket til Dæmning for Strømmen paa Fastlandet; men have vi seet ret paa Engellænderne, ere de et Missions-Folk, hvis Indflydelse paa Fastlandet ei saameget beroer paa den indenlands herskende Aand, som paa de Hjelpe-Tropper og Subsidier den med eller mod sin Villie afsender. Saaledes var det 👤Vilhelm og 👤Marlborough der, tildeels mod Engellændernes Villie, satte 👤Ludvig Skranker, saaledes have engelske Bøger, uden at man veed det i deres Fødeland, kraftig bestridt den franske Aand, og selv i de sidste Dage er paa Øen forberedet hvad dens Aand ei ahner, saa det lønnede Umagen at see langt 307dybere i 📌Engellands nyere Historie, og fremstille den langt udførligere, end indskrænket Rum og Kundskab her tillade.