↩ 253Kunde man tvivle om at det var med 👤Vallas, 👤Bruus og det fjortende Aarhundrede den nordiske Folkestamme aandelig vaagnede, da maatte dog Tvivlen forsvinde, naar man seer at det ældste ny-skotske Vers man veed af at sige, er en Klagesang ved 👤Alexander den Tredies Grav, og det første store Kvad, som dog ►alt beraaber sig paa Kæmpe-Viser, det som ►Erke-Degnen i 📌Aberdeen, 👤Jon Barbour, under den første 👤Stuart digtede om 👤Robert Bruus som Fædrenelandets Befrier. Paa samme Tid skrev 👤Jon Fordun en skotsk Historie paa Latin som ►vel hverken i Sprog, Skrivemaade eller Indhold taaler nogen Sammenligning med vor 👤Saxos, men er dog en vigtig og ►mærkelig Samling af Fortids Sagn. Ikke længe efter, medens 👤Jakob den Første sad fangen i 📌London, skrev Prioren i 📌Lochleven, 👤Anders Vynton, sin ►skotske ►Riim-Krønike, der vel i Fynd og Hjertelighed staaer ligesaa langt nedenfor den Danske, som den overgaaer samme i ►Bladetal, men er dog baade for Sprogets og Aandens, for Trohjertighedens og ⓘ Kundskabens Skyld, en ►mærkelig og glædelig Bog. At den desuagtet ei før Slutningen af det attende Aarhundrede kom for Lyset, viser ►vist nok hvorlidet kjendt og kjær den har været Skotterne, men at den dog da kom frem, er et af Tidens gode Tegn, kun er det slemt, at Udgiveren, en 👤Machpherson, har ►forskaaret den, og udeladt den ►almindelige Verdens-Krø254nike, hvormed den begynder, thi vel skulde man ei deraf lære noget Nyt om den gamle Verden, men hvad man deraf kunde lære om de gamle Skotters Kundskab, Synsmaade og Sprog var ingenlunde at foragte. Fra 👤Vyntons Dage af finde vi ingen navnkundig ►Krønike-Rimer, Spot og Lystighed blev Sjælen i den skotske Sang, og er hvad der udmærker 👤Dunbar i 👤fierde og 👤David Lindsay i 👤femte Jakobs Dage, dog staaer Biskop 👤Gavin Douglas imellem dem som en berømt Oversætter af 👤Virgil. I 👤Jakob den Andens ►Mindreaarighed fortsatte 👤Bovar 👤Forduns ►Krønike, og i 👤Jakob den Femtes udgav 👤Hector Bøyce (👤Boethius) sin berygtede ►Krønike paa Latin, som imidlertid, med Hensyn paa Tiden, ingenlunde fortjener den ►Banstraale, de nyere Historie-Skrivere have udslynget mod den, og bliver altid saare ►mærkelig, da den snart blev oversat, og maa ansees som 📌Skotlands Folke-Krønike.