↩ Kong 👤Jon havde, foruden 👤David, endnu een Søn: 👤Jakob, som han kort før sin Død af Frygt*1405. for sin Broder, ►udskikkede af Landet til 📌Frankerig, hvor han dog aldrig kom, thi engelske Skibe opsnappede ham og førde ham til 📌London, hvor han sad fangen fra sit ellevte til sit tredivte Aar, thi Hertugen af 📌Albanien havde ►end mindre Lyst til at løskjøbe end 👤Henrik den Fjerde og 👤Femte til at lade ham fare. Først da alle disse vare døde, kom han hjem i sit Rige,*1424. og fandt der en urolig og stakket Herlighed, der endtes med en Død,*1437. for 👤Robert Grahams Morderdolk, der hører til de forsmædeligste Historien kjender. Denne 👤Jakob var ►upaatvivlelig den største Aand, ikke blot iblandt 👤Robert den Gamles Børn, men blandt alle sin Tids Fyrster, en god Skjald, kongelig optugtet, driftig og myndig, men krævede ►end de Stores Selvraadighed, der under Stuarterne var blevet utaalelig, Strænghed, saa krævede den ikke mindre Forsigtighed og Mildhed, og ved at overdrive Stræng245heden og glemme Mildheden, styrtede han sig i Sværdet.