↩ Det andet Land hvor Reformationen kvaldes i Fødselen, eller rettere blev næsten ubekjendt var 📌Spanien, og det uagtet der i 👤Carl den Femtes Dage vare adskillige fornemme Geistlige som yndede 👤Luthers Tale, og uagtet det maatte synes underligt at beskylde Spanierne enten som Franskmænd for Letsindighed eller som Italienere for Fritænkerie og Vellyst. Her er da en af de Gaader i det nyere 📌Europas Krønike som først 184med Tiden, ved et fortroligere Bekjendskab med Menneskets og Folkenes indvortes Vilkaar, kan løses; thi at skyde Skylden paa Inqvisition og Jesuiter seer Man let er kun en Udflugt, hvormed man ►svarer i Vester naar der spørges i Øster, angiver de udvortes Midler hvormed man væbnede sig mod Indbruddet, men ingenlunde den indvortes Grund til Modstanden, til Anvendelsen og Virksomheden af hine Midler. Saameget kan man imidlertid sige, at Spaniernes Aand er ligesom fremmed for det ny 📌Europas, og underlig østerlandsk, noget vi baade mærke paa Historien, der melder om Blandingen med Phönicer, Alaner, Araber og Maurer, og see paa Folket, Hoffet, Kastevæsenet, ja Noget som man stedse har følt ved at kalde den spanske Aand grandieus eller storladen. At der er en europæisk Tilsætning, det er saa vist som at det romerske Sprog har vundet Herredømmet i det blandede Tungemaal, og ene det burde vel være nok til at bevise ►Svevers og ►Vest-Gothers europæiske Herkomst, det giver sig ►og noksom tilkjende især i den castiliske Adels Historie, men hvor svækket den europæiske Kraftstamme ►alt var i det ottende Aarhundrede, beviser Saracenernes Indtog i Landet, og var end Roden ►kraftig nok til mellem Bjergene at give et Skud, som efterhaanden overskyggede Landet og gav Kjøller til at knuse Saracenerens Throne, saa synes det ►og at have 185været den sidste Kraft der kunde yttre sig gjennemgribende og sømmelig, thi 👤Ferdinand den chatolske, under hvem Morernes Undertvingelse fuldendtes, opløste egenlig de adelige Ridder-Ordener, der ere Udtrykket for Adelstammens Liv, ved at opkaste sig til deres Stormester, og siden har Regjeringen lignet et asiatisk ►Despotiv, hvor Kriger- og Præste-Kasten delde et uindskrænket Herredømme. I 👤Ferdinands Dage var det at Cardinal 👤Ximenes gav Inqvisitionen eller Kjætter-Retten sin frygtelige spanske Skikkelse, for, som det lød, at hindre de Morer der paa Skrømt lode sig døbe, fra at beholde deres Vantroe, og straffe dem hvis ►Affald man ►mærkede. Da nu siden i Reformations-Tiden den aandelige Gjæring ogsaa i 📌Spanien begyndte at yttre sig, blev Inqvisitionen naturligviis et virksomt Redskab til at underkue den, og man er uvis om, enten i de forløbne tre Aarhundreder de fleste Tusinder, den spanske Kiætterret fældte, ere segnede paa Baalet eller i Fængslernes utilgængelige Mørke. Om en anden Ting skulde man mindre være uvis, om nemlig de fleste Offere ere faldne for aandelig eller verdslig Herskesyge; thi ►vist nok vilde Spanierne i Begyndelsen og under Reformationen i Kiætter-Retten reise et Værn mod ►Troes-Meninger, men at i de følgende Tider Kiætter-Mageriet kun var en Maske for de meest verdslige Attraaer og Lidenskaber, det er saameget vissere, som In186qvisitionen blev et blot Redskab i Jesuiternes Hænder.