↩ Medens den reformeerte Tro saaledes vandt Seier i 📌Engelland og 📌Holland, maatte den i 📌Frankerig gjennem lang Undertrykkelse og blodige Krige ►fremledes til Borgerret. 📌Frankerigs 👤Frands er forhen nævnt som et af de Redskaber, hvorved Gud opholdt 👤Karl i ►sit onde Løb: han havde arvet Noget af sine ►Fædres Ridderaand, og hans bløde Hjerte bevægedes stundom af høiere Følelser, men lod sig for det meste styre af syndige Tilbøieligheder og jordiske Ønsker. Vellyst og Ærgjerrighed deelde Herredømmet i ham; og at 👤Karl blev ►ham foretrukket, da de begge beilede til Keiserværdigheden, var vel det som mest drev ham uafladelig i ►Marken, og ophidsede ham saaledes, at han forargede hele 📌Europa ved at ind176gaae Forbund med den tyrkiske 👤Soliman, som dengang var Kristendommens farligste udvortes Fjende. Ustadig var han i al sin Vandel, ogsaa, eller rettere, fordi han var det i Troessager; eengang lod det som han vilde ladt sit Land reformere, og strax derpaa forfulgde han sine reformeerte ►Undersatter. Han var i alle Maader et tro, og i ►nogle, et glimrende Billede af det hele franske Folk. Sammensat er det som man veed af forskjellige Stammer, men skjøndt baade den ældre, nyere og nyeste Historie viser at der i Normannernes, Gothers og Allemanners Afkom er noget Høiere og Dybere end i de egenlige Frankers, saa er det dog ligesaa unægteligt at Letsindighed og forfængelig ►Glimresyge er et Hovedtræk hvori de have forenet sig, som det er ►vist at Frankerne beholdt Overhaand og at 📌Paris er det ganske Lands forgudede Hovedstad. Imidlertid var denne Forening naturligviis langtfra i hine Dage at være saa fuldstændig eller fuldført som nu, en Sandhed mange Tusinde under 👤Frandses og især under hans Søns og Sønnesønners Regjering stadfæstede, ved for Samvittighedens Skyld at lide Trængsel og Død; men paa Huset Bourbon der stod i de Reformeertes Spidse ►mærkede man dog snart, hvor skrøbelig og beleiret Sandheden var i de troende Franskmænd. Det var under 👤Frandses Sønnesøn den svage og nedrige 👤Karl den Niende at Borgerkrigen udbrød, Bourbonnerne 177ingenlunde at frikjende for Ærgjerrighed, men den meste Skyld ligger dog ►aabenbar hos det chatolske Parties Anførere: Herrerne af 📌Guise, som ligefrem brugte Religionen til Maske for herskesyge Planer, samt hos den ikke mindre herskesyge og rænkefulde 👤Katrine af Medicis, Kongens Moder, som omhyggelig nærede Hadet og Misundelsen mellem Rigets Høvdinger, for at kunde reise sin Throne paa deres Nakker. Krigen førtes med ►foranderlig Lykke, og Ingen af Delene kunde faae afgjørende Overmagt; men da traadte 👤Katrine atter til med sine ugudelige Rænker: en Fred blev sluttet som var gunstig for de Reformerte, og til Pant paa ubrødeligt Venskab skulde deres unge Høvding, 👤Henrik Bourbon af 📌Navarra, formæles med 👤Karls Søster.*1572. Bryllupsdagen kom, skareviis flokkede sig Hugonotternes ►Ædlinge med den ►kjække, ►graahærdede Admiral 👤Coligny i Spidsen, for i 📌Paris at holde og pryde den store Høitid: men det vidste de ikke, at 👤Katrine ved sin Datters Haand agtede at drage 👤Henrik og dem alle i Graven. Om Nattetide blev Løsenet givet til denne ►Mørkhedens Idræt, Gaderne strømmede med Blod, Husene fyldtes med Lig og Luften med Hyl; og til den ugudelige Kvindes uudslettelige Skjændsel bærer det gruelige Optrin ►Blodbryllups Navn. 👤Coligny faldt og mange Ædle med ham, 👤Henrik kjøbte feig sit Liv for sin Tro, Blodbadet efterlignedes i Rigets andre store ►Stæder, og mange 178tusinde Hugonotter toges af Dage; men der bleve dog Nok tilovers for at udgjøre en Hær, og da 👤Henrik kort efter ►undkom af sit Fængsel, vare de ved Fortvivlelsen vel hartad lige saa stærke som forhen. Imidlertid vare de udentvivl blevne saa godt som udryddede, dersom Gud ikke havde ladet uformodenlige Omstændigheder komme dem til Hjelp. Kongens Broder 👤Henrik, der med Held førte Krigen imod dem, blev kaldet til 📌Polens Trone, og da han kort efter besteg 📌Frankrigs, havde han saa mægtige Modstandere i sin yngste Broder og de mægtige Herrer af 📌Guise, som attraaede Kronen, at Fred med Hugonotterne blev ham nødvendig og deres Venskab ønskeligt. Ved Snigmord skilte han sig vel ►ved nogle af sine Fjender, men just derved voxde baade deres Tal og Had; i Forbund med Hugonotterne beleirede han sin egen Hovedstad og maatte selv ved et Snigmord gaa ud af Verden.*1582. Med ham uddøde ►det valesiske Hus, men dog havde ►den Gud, der gjør Miskundhed mod sine Fromme i tusinde Led, bevaret en frisk Green paa 👤Ludvig den Helliges Stamme, som i hele to Aarhundreder ei skulde ►aldeles visne. Denne Green var i Huset Bourbon, og dens Blomst var 👤Henrik af 📌Navarre: men Katolikerne vilde ei bøie sig under Hugonottens Septer, han maatte omsmedde det til et Sværd, Blodet flød, 👤Henrik vandt, men ynkedes over Landet. Anden Gang prøvedes hans Tro, anden Gang ►blev 179den veiet og fundet for let,► han gav den bort for 📌Frankerigs Krone, og Verden berømmer ham, som om vi behøve at synde, for at Guds Villie kan skee. Nu fik Hugonotterne Religionsfrihed og Borgerret ved Edictet til 📌Nantes, Landet blev roligt, og fik en ærefuld Fred med 📌Spaniens 👤Philip, som ogsaa paa denne Kant forgjæves havde prøvet paa at vinde timelig Magt og evig Salighed, ved at feide ►paa de Reformeerte; mange nyttige Anstalter bleve ogsaa satte i Værk, mest ved Raad og Daad af den store 👤Sully; men efter 16 Aars Regjering myrdedes 👤Henrik paa Gaden i 📌Paris.*1610. Gud havde udrustet ham med herlige Anlæg, baade i Hoved og Hjerte, men han fik Lyst til den ►nærværende Verden og i Kvindearme ►forlorede han den Kraft, som skulde opløftet ham over sig selv i ►Fristelsens Time; ►Han elskede sit Liv i denne Verden og mistede det.