Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum

Ingen mærkelig Skjald opvoxde gjennem dette lange Tidsrum i 📌Norge selv, og 👤Eivind Skalda-Spilders Liigsang over 👤Adelsteen og Hedenskabet er den sidste Skjaldelyd fra 📌Norges hjemmeblevne Tunge. Konge-Speilet som man tilskriver Kong 👤Sverre og som vel altsaa i det mindste har hjemme i hans Dage, er, naar Lovene undtages, den eneste ret norske Bog vi vide af at sige, og den kundgjør at det var ei Forstand og slebne Sæder, men eenfoldig Troe og Kjærlighed man fattedes i 📌Norge, den viser og hvorledes 📌Norges Sprog blev efterhaanden mere dansk.