↩ 80Adskillige engelske Munke omvandrede mellem 📌Tydsklands Hedninger for at kundgjøre Evangelium, og En af dem, 👤Vinfrid eller 👤Bonifacius,*dræbt 755. som fuldendte Syd-Tydskernes Omvendelse, erhvervede sig Hædersnavnet af de Tydskes Apostel. En anden Engellænder 👤Vilhad prædikede for Friser og Saxer, og blev efter 📌Saxens Undertvingelse den første Biskop i 📌Bremen. I 📌Bremer-Stiftet bygdes et Kloster, der fik Navn efter det gamle 📌Corbei i 📌Picardiet, hvorfra det ►og fik sine første Munke, og deriblandt den hellige 👤Ansgar, som med Føie kaldes 📌Nordens Apostel; thi næsten i 40 Aar arbeidede han under megen ►Trængsel trolig paa de Danskes og de svenske ►Øst-Gothers Omvendelse, dog havde Erkebiskop 👤Ebbe af Rheims ►alt forhen bragt det saavidt, at den jydske Kong 👤Harald selv var draget til 📌Ingelheim, og havde ladet sig døbe. Til 📌Norge kom Christendommen langt senere, Kongerne maatte prædike den med Sværdet i Haanden, og Normændene slap ikke ►Thor, før de i hans Sted kunde sætte 👤Hellig Olav, hvem de i Livet ►piinde, og efter hans Mord hardtad forgudede som en indfødt Helgen.