↩ At de Danske i aandelig Forstand stedse var Hovedfolket, derom vidner Alt, og det er saa vist, som at de alene have bevaret ældgamle historiske Sagn, der fortjene dette Navn, og saa vist, som at de, ligesiden Christendommens Indførelse have været det, thi i ►Aanderiget kan man aldrig vorde hvad man ikke var, men kun udvikle og forklare hvad man er. Derfor er Dansk selv i islandske Bøger Udtrykket for 📌Nordens Hovedtunge, og en Række af ►Stolkonger i 📌Leire lige fra 👤Christi Fødsel veed de at opregne, medens de om norske Hændelser før det ottende Aarhundrede kun have nogle faa, forvirrede Sagn, som 👤Snorro end ei fandt det Umagen værd at berøre, men de følgende ►Sagemagere vel at udsmykke og det attende Aarhundredes nordiske Lærde at ophøie til Troens Artikler, hvoraf 📌Nordens Historie skulde udspringe som 78Dansk af Islandsk, som en ►Zeus der afsatte ►Chronos.