Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum

76Det er ikke vigtige Sagn og andre Mindesmærker om 📌Nordens Oldtid vi fattes, men Forstand til at samle og udlægge dem ret. Den nordiske Kraft trænger ei til andet Vidnesbyrd end det uimodsigelige, Cimbrer, Gother og Longobarder har fæstet ved deres Bedrifter, og at der var indvortes Kraft, ei blot udvortes Styrke derom vidner allerede den Forandring i Sæder og Sprog de i 📌Syden bevirkede. Vel have de nye Tydskere villet hente alle de vandrende Folk enten fra deres eget Fædreneland eller 📌Caucasus og 📌Chinas Grændser, men Gothers og Longobarters Historie stadfæster urokkelig hvad deres Historieskrivere: 👤Jornandes og 👤Paulus Diaconus klarlig vidne, at det europæiske 📌Norden var deres nærmeste Hjem, og uagtet Æren her ligesaalidet skal friste til Tvist, som den nogensinde kan retfærdiggjøre den, maae dog 📌Norden for Sandheds Skyld hjemle sig de kraftfulde, uregjerlige og tildeels grusomme Skarer, ved hvilke Livet gjenfødtes i 📌Syden og 📌Vesten, og var Longobarderne Tydskere, da var det Had mellem disse Folkefærd, der i en Rad af Aarhundreder saa klart har aabenbaret sig, vel ligesaa uforklarligt, som det, naar Longobarderne var Jyder, er naturligt. For Resten er vor Kundskab om 📌Nordens Oldtid, som sagt, endnu i sin Barndom, og naaer vel ikke sin Manddom for de siberiske Runer og Billedstave forklares, thi først da synes det mueligt at gjøre i de gamle Sange 77og Sagn en ret og sikker Skilsmisse imellem de Forestillinger og Bedrifter der have deres Hjem i det nordlige 📌Asien, og dem der først have udviklet sig i det tilsvarende 📌Europa. Naar man imidlertid ei vil lade klogere end man er, eller paatage sig at forklare hvad man ikke forstaaer, lader sig allerede mange Mærkværdigheder om de nordiske Folkestammer sætte i Lys ved en grundig og christelig Betragtning af de Sagn Fædrene have efterladt saavel i de Eddiske Sange, som i 👤Saxos ubetalelige og hidtil hardtad ubenyttede Krønike om den hedenske Oldtid.