↩ Tydskerne havde hidtil været delte i mange ►adskillige Stammer, og fra 👤Julius Cæsars Tid ►overvældede de herskesyge Romere nogle af disse; men de tilbagekjøbte snart Friheden med Staal, og udsendte siden mange af de Flokke, der ødelagde og deelde det vestlige Rige. De sydlige Tydskere maatte tidlig bukke under for Frankerne, deres mægtige Frænder; men Saxerne, som boede ►i Norden op til 📌Dannemarks Grændseskjel, bevarede lige til 👤Karl den Stores Tid deres Frihed. I mere end tredive Aar kæmpede de ►mandelig for dette stolte Arvegods, og det maatte smerte os at see det ►omsider udvristet af deres blodige Haand, dersom vi ei hørde Kirkeklokken forkynde en sandere Frihed og bortskræmme de Spøgelser der paa 📌Bloksbjerg holdt deres natlige Gilde, og omsnoede Folket med Mørkheds Lænker. Dog Saxernes Undertvingelse er ei blot glædelig derved, at de for en Uafhængighed, der ei længere var dem tjenlig, tilbyttede sig Kristendommens dyrebare Klenodie; men ogsaa fordi Porten nu aabnedes, gjennem hvilken det skulde indføres hos vore gamle, vildfarende ►Fædre.