↩ Over 📌Macedonien opsvang ►vel en af 👤Alexanders ►Høvdinger, 👤Cassander, sig til Konge, men hans Slægt maatte siden rømme Thronen for Antigoniderne, hvis Stamfader, 👤Antigonus, ogsaa en af 👤Alexanders ►Høvdinger, havde været nær ved at arve hans hele Magt. Mellem disse Antigonider er 👤Philip den Tredie blevet navnkundigst. Han vilde spille sin gamle Navnes Rolle, besnærede ogsaa Grækerne, men sluttede fornuftelig at Intet var vundet, naar ei 📌Rom overvandtes, og gjorde derfor et Forbund med 👤Han42👤nibal, som dog efter Slutningen af den anden Puniske Krig kun paadrog ham et farligt Angreb af den udæskede ►Kæmpe. Vel vare Romerne ei længer de gamle Helte, men mageløse Rænkesmede, og ved at sætte Splid mellem 👤Philip og Achæerne lykkedes det dem at stække de macedoniske Vinger itide, og 👤Philip maatte indtræde i Kredsen af deres underdanige Konger eller kronede Statholdere. Hans Frillesøn 👤Perseus vilde rive sig løs, og i en Glimmerskye skjule Broderblodet paa den tilranede Krone, men til Træl var han skabt og det blev han, Lænker fortjende og fik han. I tyve Aar legede Macedonierne med en Friheds-Skygge, og lod derpaa ►taalig deres Land blive en romersk Provinds.