↩ Standse vil vi da ved 👤Luthers Grav, med det Ønske, som Historien aftvinger os, at Alt hvad siden sidste ►Jubel-Aar er kommet fra sin rette Eier, i dette maatte, efter Herrens Lov, hjemfalde, og under dette Ønske kan vi ei glemme ►Ossians og ►Iliadens gjæve ⓘ Oversætter, 👤Friederich Stolberg, som, med 👤Luthers Bibel under Armen, og Meget af dens Eiendom i Hjertet, i Drømme dog gik feil af Kirken og sank i Knæ for Helgen-Skyggerne i Grav-Capellet. Han følde dybt, at Intet er saa eventyrligt, det ►jo overgaaes vidt, i Vidunderlighed, af Kirkens Historie, som ►melder ►Ordets Aabenbarelse i Kjød, saa Intet kan være en Christen utroeligt, fordi det er ►underligt, men anbefaler tvertimod sig derved just til Troen, som et stadfæstende Efterskin af den Eenbaarnes Herlighed; han saae det klart, at Nægtelsen af Underværkers Muelighed, saalænge Kirken staaer, er baade imod Skriftens Aand og Ord, han drømde om at den catholske Kirke vilde selv udrense Løgnen af sig, han haabede, ved Kirke-Bod og Underkastelse, at undgaae Tvivl og Kamp, han haabede ved Kirkens gode Gjerninger og alle Helgenes Forbønner, at blive salig uden at fornægte sig selv aldeles under Korset, og fra dette Stade er hans Feiltrin ret begribeligt, men 728 (US) naar 673han ►seer sig skuffet, da vilde det være ubegribeligt, om han ei flygtede forfærdet.