↩ 642Meget var her at sige om Tydskernes naturlige Historie-Critik og Historie-Skrivning i de sidste Tider, og det vilde blive en historisk Natur-Critik, som urokkelig maatte stadfæste Ovenstaaende, men det maa være nok at kaste et Blik paa de to ypperste Historie-Granskere: 👤Schlözer og 👤Heeren, begge Professorer i 📌Göttingen, hvis ►Høiskole bør hede den tydsk-historiske; thi den ligger ikke for Intet i 📌Hannover: mellem 📌Tydskland og 📌Engelland. Kirke-Historien, veed man, var 📌Tydsklands ypperste Vaaben i Reformationens Dage, 👤Luther vaagnede i dens Aand, men det var kun Tilfældet med Faa, og i Almindelighed lærde man kun af ham at bekæmpe Pavedommet med den, og Alt hvad man gjorde, var at ►udmønstre Opdigtelser, og udvikle den pavelige Politik. Intet beviser klarere, hvorlidet Tydskerne havde fattet Aanden, end det Bifald, hvormed man siden mechanisk ►udmønstrede det af Kilderne, som den aabenbar havde skabt, og anvendte Pave-Politiken paa Kirke-Fædrene. Da nu Erfaringen, og især Exemplerne fra 📌Frankerig og 📌Engelland, drev Tydskerne til alvorlig at befatte sig med ►Universal-Historien, og især de tre sidste Aarhundreders europæiske Stats-Historie, saae man naturligviis de samme to Retninger, i det Somme mest critiserede i den ældre, og Andre mest politiserede i den ny Historie, og her er det da vi see 👤Schlözer som den skarpeste Critiker, og 👤Heeren som den største Politiker. Neppe 643kan nogen Slags Tvivl optænkes mod Ægthed og Tilforladelighed, som 👤Schlözer ikke har yttret, og neppe vil nogen verdslig Sammenhæng findes, som 👤Heeren ikke har peget paa, saa ingen Historiker bør undlade at studere de to Mænd; thi af den Ene skal han lære at skjelne Tider, og af den Anden at prøve Aander; af 👤Schlözer skal han lære, ikke at ville bevise Noget historisk ►ͻ: uigjendrivelig, uden med de store utvivlsomme Begivenheder, og Tidsrummet efterat Bogtrykkerie kom i Gang, af 👤Heeren derimod, ikke at overlade sig til nogen Forestilling om den indvortes Sammenhæng, som ikke stemmer overeens med den udvortes, og indslutter den i sig; af hiin skal han lære at fordre, af denne at finde historisk Vished; men Historiens Aand maa han selv føre med, om Læsningen skal 712 (US) gavne ham; thi af den finder han hos 👤Schlözer ikke det mindste, og hos 👤Heeren kun svage og dunkle Spor: Spor egenlig forsaavidt som Historiens Aand er al fornuftig Erfarings Sjæl, og maa paa de Punkter, hvor Aanden mest umiddelbar driver Værket, nødvendig gjennemglimte den, for saa skarpt og øvet et naturligt Øie. Glemmes maae det imidlertid ikke, at ►vel overalt, hvor 👤Heeren hæver sig over de udvortes Forhold, har han havt 👤Johannes Müllers Ahnelser for sig, som han kun har prøvet, og stadfæstet.