↩ Saaledes har Historien bedømt den schveitserske Friheds-Aand, dømt den saa næsten fra Livet i Sandhed, og at dens Dom var retfærdig, har de jo netop erklæret, som ei vidste andet Raad til Liv, end at glemme Dagen, og kalde Skumringen tilbage. Vi see det let, at trende Hovedstammer, for hvilke 📌Zürich, 📌Bern og 📌Schveits staae i Spidsen, have, i fælleds Friheds Følelse, stræbt i 📌Helvetien at forbinde sig, men hvad der ►alt tidlig, i den forskjellige Levemaade og Forfatning, saavelsom i hyppig Kiv, havde forkyndt sig, det aabenbaredes ved Reformationen: at de umuelig kunde sammensmelte, dersom der ei kunde skabes en høiere Eenhed end Frihedens, og selv en anden end almindelig Sandheds, saa at sige for dem. Züricherne, der høre til den grundtydske Stamme, som vi, indtil Videre, helst maae kalde Gother, vilde have Frihed til at rense Alt efter deres Hoved; Bernerne, som vi maae regne i Slægt med Frankerne, vilde have Frihed til at udvide sig efter Behag, og ►Schveitserne, som meer end Sagnet knytter til et historisk Folk i 📌Norden, vilde have Frihed til, i Alpe-Skumringen, at følge ►Fædres Skygge. ►Schveitserne, see vi da let, laae den sande Frihed nærmest, ligesom det var fra dem, Aanden kom; de havde beholdt Catholicismen i dens ældre Skikkelse, som man 625kunde kalde et Slags naturligt 👤Luther-Dom, og at de ei ganske have mistet ►Fædrenes Aand, har de sidste Dage viist. Da nu imidlertid Aarhundreders Historie har beviist, at skjøndt Friheds-Baandet hvert Øieblik sønderreves, var Troskabs-Baandet dog, saalænge der var Troe, stærkt nok til at hindre Skilsmisse, saa er det klart, at 📌Helvetien har i sin Historie faaet en Eenhed, hvori Stammerne kan forbindes, dersom de kan og vil tilegne sig den i kjærligt Minde. Det ahnede 👤Johannes Müller, han saae tillige at Christendom var Betingelsen, men han dulgde, saavidt mueligt, for sig selv, at baade Tro og Minde fattedes, og da han opdagede det, ►fortvivlede han om Gjenfødelsen, og i ham ►fortvivlede 📌Helvetiens Historie derom, thi blev ikke han sit Fædrenelands historiske Reformator, da bliver Ingen det. I alle Maader ►syndes han skabt til at vorde det, af en ►underlig blandet Herkomst maa han være udsprunget; thi han var aandig Frænde med alle Hoved-Stammerne, og stræbde at forsone dem i sig, han kom efterhaanden til at betragte ►Universal-Historien i Christendommens Lys, han var baade Theolog og Historiker, besad en kraftig Veltalenhed, en levende romantisk Følelse, klar Indsigt i Statsforhold, og overordenlige Kundskaber, saa man snarere maatte ventet at see ham optræde som 📌Europas Reformator, end at see ham endog opgive sit Fædreneland. Sagen var ►upaatvivlelig 626den, at han vaagnede ikke i Aanden, men kun i Ahnelsen, og naar det skeer, da staaer man vel op, selv midt om Natten, og foretager sig endog utrolige Ting, saa Tilskuerne maae forbauses, og tænke mindst, man gaaer i Drømme, før man, ved virkelig at vækkes, selv forbauses over sin Dristighed, og synker afmægtig. En saadan Natte-Vandrer var 👤Johannes, saavelsom de gamle Schveitsere, det viiste Enden, og det seer man desuden paa al hans Bedrift; thi han vilde lutter Umueligheder: han vilde i sit ►Schveitser-Stykke anbringe hver en ⓘ Alpe-Top, hver ►Gems og hvert Skød-Skind, uden at overlæsse Maleriet, han vilde i ►Universal-Historien først have ►aflæst, og saa gribe Pennen, først ►gjennemvirke Verden og saa vække den, først gjennemnyde Livet og saa offre det; han vilde neddysse al Strid, selv den mellem Lys og Mørke, mellem Sandhed og Løgn, Dyd og Lidenskab, Troe og Vantroe, og dermed henrandt hans Dage, naturligviis uden Seier, uden Spor i den Bølge han pløiede, istedenfor at ►fordrive, uden andet Mindes-Mærke end Brudstykker af det Trylleslot han vilde reist paa ►Fædrenes Grav, til Herberge for deres landflygtige Aand. Historien glemmer ham imidlertid ikke, men kalder ham sin Opstandelses store Prophet, der saa at sige, lod ►Spaa-Stikken bevæge sig over den nedgravne Skat, og det forborgne Væld, ja afbildede ►symbolisk i sit Liv og sine Bøger, ligesom 627Ridder-Hyrderne i deres Færd, følgende Tiders aandige Optrin baade til Glæde og Sorg.