Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum

Catholicismen, det see vi let, er Udtrykket for Konst-Sandsens Opflagren paa Kirkens Skuldre, og i den kunde vi snarest fristes til at søge den opvækkende Konst, men vi veed, at den da i al Fald, maatte først selv opvækkes, da den kun findes som en Skygge, der har hjemme i 📌Italien, og er kun magtesløs tilstæde saavidt 604som man holder 👤Christi Legems Fest; thi denne Fest er netop Skyggen af hvad vi behøve. Hvem kan heller nægte at 📌Italien er sin egen Skygge, som, hvortidt den flækkes, svæver sammen igjen, og har nyelig, med Skyggen af 👤Bonifaz den Ottende og Jern-Kronen, næsten afrundet sig til et fuldstændigt Skygge-Billede. Til Storhed og Skjønhed selv har 📌Italien beilet, naaet Anseelsen af hin og Glandsen af denne, og Politik og Malerie ere Konsternes Navne, som dreves der til en mærkelig Høide, men de ere for længe siden døde, og kunde, selv da de levede, som man i Reformations-Tiden saae, ingen Døde opvække. Om Tone-Konsten nogensinde i Italien var saa overordentlig, som Ordet gaaer, kan vi gjerne lade uafgjort; thi de Døde have døve Øren for dens Tryllerier.