↩ Begynde vi nu med Frankerne, da er det klart, at de af al Magt have stræbt efter Mesterskab i den forfængeligste af alle Konster: i den at ►lade, hvad man ikke er, og af 📌Parises Grav opstaae de Døde da ►vist ikke, ►uden paa Theatret. Dette trænger, for nærværende Tid, saalidet til Beviis, at det kan synes at være kun for Løiers, og er i al Fald kun for det Følgendes Skyld, naar man minder om, at 📌Frankerig er Skuespil-Konstens, ►Luft-Seiladsens og Romanernes ny ⓘ Fædreneland, kort, at det var efter Storhedens og Skjønhedens Skygger fra 📌Rom og 📌Grækenland man greb i Alt, og over Alt i Luften. ►Mærkværdigt er det derfor ogsaa, at 👤Chateaubriand, som saae, at i Religionen maa man gribe efter alt det virkelig Store og Skjønne, greb i de sidste Dage efter dets Skygge i Catholicismen, og frembragde virkelig et Skyggerids af den historiske Christendom.