Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum

Det var i 👤Jakob den Førstes Dage, at en liden Flok, der havde afsondret sig fra den bispelige Kirke og nedsat sig i 📌Leiden, fattede det Forsæt at opslaae deres Pauluner ved 📌Hudsons fierne Bredder, og der nyde den gudelige Uafhængighed, der nægtedes dem i Fædrenelandet. Den hollandske Skipper førde dem ikke til 📌Hudson, fordi Hollænderne tænkde, de maaske engang kunde faae i Sinde at anlægge en Colonie der, men satte dem i Land ved 📌Cap Cod *1620. i 📌Masachusets-Bai, hvor en Pest Aaret forud havde ryddet de 120 Udlændinger en Byggeplads, istedenfor at 📌Hudsons Vilde neppe havde undt dem en Grav. Her reiste sig da det siden saa bekjendte 📌Boston, hyppig ankom nye Misfornøiede fra 📌Engelland, og Uenighed som hører til Dagens Orden hos Folk, der regne det til Religionen at raade sig selv, gav snart Anledning til et nyt Selskabs Opkomst i 📌Rhodeisland.*1630. 👤Lord Baltimore begyndte nu at opdyrke 📌Maryland,*1634. mest med Catholiker, 📌Engelland forjog Hollænderne fra Egnen ved 📌Delavare, hvor 📌Ny-York *1665. og 📌Ny-Yersey nu opstode; 👤Carl den Anden skjænkede 8 Lorder 📌Carolina, som af 👤Locke fik en hedensk Statsforfatning, og overlod 👤Vilhelm Penn den Egn ved 📌Delavare,*1682. som efter ham kaldes 📌Pensylvanien. Her, hvor Kvækerne naturligviis spil566lede Mester, opstod 📌Philadelphia, der maae ansees for den ene Hovedstad, ligesom 📌Boston for den anden, og i dem har man begge Yderlighederne af den engelske Tænkemaade: i 📌Philadelphia Ligegyldigheden, og i 📌Boston Uregjerligheden paa sin høieste Punkt.