↩ 560Kunde man et Øieblik glemme Tingens Vigtighed, da maatte man ret hjertelig lee ad de høilærde tydske Theologer, som kunde indbilde sig, det var mueligt at gjøre skeptisk Dogmatisme (tvivlsom Bestemthed) til et System, og ligesom man paa den ene Side ei noksom kan forundre sig over den gamle Bog, hvori hver synes at kunne finde hvad han vil, maa man paa den anden Side vel forundre sig over, at Theologerne ikke bleve overalt behængde med ►Narrekappen, naar de vilde indbilde Folk, at 👤Jesus kun havde udgivet sig for et Menneske, at ►Bibelen hverken lærde Arvesynd eller Forsoning, eller Naade-Virkninger, hverken Djævelens ►Tilværelse eller evige Helved-Straffe, kort sagt: hverken meer eller mindre i Grunden end 👤Kants Moral, undtagen maaskee den Kjerlighed til Fjender man beviiste, ved efterat have piint Livet af dem, da at give dem en anstændig Begravelse og en skaansom Liig-Prædiken. Nu maatte man vist nok med Rette spørge: ►hvortil Kirker og Præster! og hvorfor indlemmes ikke Theologien i Historien, som en Beretning om den menneskelige Forstands Vildfarelser? hvi skal man beholde Sectnavnet Christne? hvi skal Staten føde saamange ørkesløse Buge, eller dog Saamange, som Intet gjøre, uden hvad der bedre kan gjøres uden dem? hvi skal Noget vedblive der kun grunder sig paa den gamle Jødebog, som kun gamle 561►Kjærlinger ændse, og som selv fornuftige Præster skamme sig ved at bruge?