Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum

Her see vi da de tre Bestanddele af det Halliske Seminarium, der tilligemed det fremmede Stof 📌Tydsklands vaagnede Fornuft magnetisk maatte drage til sig, skulde i det attende Aarhundrede udgjære, hvem kunde vide eller sige, til hvad? Dog, hvad vi vel maae have bemærket, det Herskende i alt dette var tør Forstand, Pietisternes Syner vare mest af det Slags, som er bortdampet naar det er udgjæret, og deres Følelse var saa sandselig, at de maatte underkue den, for at synes aandige, Begreber kan kun gnide og slibe, ikke udvikle eller ægte hinanden, og det Høieste der da kunde komme ud af denne Bevægelse, maatte vel blive en fransk Smag, en pietistisk Moralbygning og et videnskabeligt Fornuft-Afguderie. Imidlertid kunde Ingen vide hvad der kunde vaagne i det folkerige 📌Tydskland, eller hvad Indtryk det Fremmede kunde gjøre, og en Røre fik man snart at see, hvis Indvirkning 442vel lader sig vanskelig bestemme, men er dog unægtelig, og synes tildeels at have forklaret sig. Det var nemlig den hernhutiske, hvorved vi derfor, inden vi kan gaae videre, nødes til et Øieblik at dvæle.