↩ I titlerne på verdenskrønikerne fra 1812 og 1814 indgik udtrykket ‘i sammenhæng’, og også i 1817 er ideen om verdenshistoriens sammenhæng helt central. Grundtvigs syn byggede på den gammeltestamentlige tanke om historien som et sammenhængende hele styret af Gud eller Forsynet, forløbende fra skabelsen over syndefaldet og Babelstårnet til de sidste tider og Dommedag. Hertil kom “Ideen om Tidernes Sammenhæng og 👤Kristus i deres Middelpunkt” (Grundtvig 1812, s. XXVI), der livet igennem var styrende for alle hans verdenshistoriske værker.