Grundtvig, N. F. S. Held den Konge hvem Folket ledsager



1180

1

Held den Konge hvem Folket ledsager
Stille vemodigt af By!
Ham med Jubel det atter modtager,
Sangen sig løfter i Sky;
Saa og ved Soel daler Fuglenes Røst,
Hæver sig klar, naar det rødmer i Øst.

2

Held Dig! Konning i 📌Dannemarks Vange:
Det er Din Arvegangs-Ret:
Fulgt med Taarer, og hilset med Sange,
Færdes vor Konninge-Æt;
Folket i Skoven har Fuglenes Viis:
Taaren og Sangen er Straalernes Priis.

3

Hil Dig Konge! paa Fædrene-Borgen!
Atter Velkommen i Vang!
Chor af Fugle Dig venlig i Morgen
Vækker med sødere Sang!
Hil Dig 👤Marie vor Dronning saa fiin!
Kongen er Prisen og Kongen er Din!

4

Hil Dig Konge! som haver paa Borgen,
Hvad selv i Hytten er Held!
1181Sid lyksalig, med Bod for al Sorgen,
Vaagen for 📌Dannemarks Vel!
Siden med Taarer vi føle Dit Savn!
Sildigste Slægter velsigne Dit Navn!

5

Svag er Stemmen som her Dig har gjæstet,
End ligger Kraften i Svøb;
Vel Alt som har Hjerterod fæstet
Groer dog i Aarenes Løb!
Skjønnere Blomster og høiere Sang,
Hjelper os Gud vi Dig bringe engang!