↩
Nu 👤Ingemann! det kosted Hovedbrud,
At faae den kiøbenhavnske ►Bengel
Gjort til et Stykke af en Engel,
Og lad ham dermed nu kun ►gaae sit Skud!
Han frygter halv at faae sin Moders Død,
Men trøst ham med, at det har ingen Nød!
Thi her det giælder just til Punkt og Prikke:
►Hvo hænges skal, han drukner ikke,
Og, seer jeg ret, han ►alt jo hænger
Bag Smækken paa din ►Færredsvogn,
114Bag Taarnet i det gamle Sogn,
Og, hvor man nu ei Kalve hænger,
381
(PS)
Men han har hængt sig selv tilpas:
Paa 📌Ulfeldts Plads.
Lad ham nu hænge, til han dratter,
Og ha'e den Fryd at vække Latter,
Den ei vi vil, om end vi kunde,
👤Hans Vurst misunde.
Han meende det var nok at rive
Itu en Skud-Aars Almanak,
For til et Ny-Aar selv at blive,
Som kunde ►spille Bas med Snak;
Men jeg tør vædde, at trods alle ►Tofter,
Dem paa det Tørre og dem paa det Vaade,
Trods alle ►Hauche af den tydske Naade,
Trods 👤Harlekin i alle sine Kofter,
Trods Hui og Hei og alle ►Hjortespring,
Trods alt som er i Grunden ingen Ting,
Bli'r Drengen Dreng, hvordan han end sig teer,
Og skal, trods alle sine ►Kaprioler,
Trods alle Fiffene fra ►Puge-Skoler,
Nok stikke Piben ind, naar Manden leer,
De stak den ud som vi har seet saa længe,
De jammerlige kiøbenhavnske Drenge,
Paa ►Skueplads og i hveranden Gade,
Saavelsom ►og paa Titel-Blade,
115Men hvem der har den nye Almanak,
Som 👤Harlekin i Nyaars-Ruus har glemt,
Han veed, man kommer ikke vidt med Snak,
Og seer, sig Drengen har forregnet slemt;
At stikke Piben ind og Haser smøre,
Det skal han ►læres til,
Og bedst for ham, ifald han kan og vil
►Af Pibe-Stilkene en Fløite giøre!