Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Første Riimbrev. Til Bernhard Ingemann

8

Men hvad er det? du græder jo endnu!
Hvad! vil han drukne dig i 📌Pebling-Søe!
Aa, ikke andet! kom du kiønt ihu,
At det er Smaating, Løier kun at døe,
At synke i sit Udsprings milde Favn,
Især naar man har skaffet sig et Navn!
Det har jo du, hvem i al Verden kiender
Ei godt den kiønne Jomfru 📌Kiøbenhavn,
Og nu at dø for Sønnens kiære Hænder,
At drukne i sin egen kiære Søe,
Begraves uden Porten i det Frie,
Og uden noget Præste, Kirke-Maskapie,
O hvilken Fryd! o Vellyst saa at døe!
Men skam dig dog! du græder, beder, ryster,
Hvad duer du da nu til Verden meer!
112O kiend den Søn, som died dine Bryster!
Ad hvad du smiilde, han nu skoggerleer,
Han seer, du blevet er en stakkels Kryster,
Som Livet knap kan længer hænge i,
Han føler Ungdomskraft og hede Lyster,
I alle Sandsers rene Poesie,
Du gaaer i Barndom, om det nu sig hændte,
At du af Frygt for Døden dig omvendte,
Og satte hver en Hvid du har i Tasken,
Paa Kirke-Taarnet og paa Flasken,
O hvilken Skam!
Og Hjertesorg for ham!
Hvad fik saa han til Knas og Sukker,
Til Chocolade, Spil og Dukker!
Nei vær en Skjoldmø, vær en Amazone!
Og lad din Død dit Værk og Levnet krone!
O, see engang, betragt din ædle Søn!
O! hvilken Moder fik en saadan Løn!
O hvor betydningsfuld og fiin en Skierts!
Han staaer saamænd og snakker for sin Æske,
Og leder om et sindrigt Nyaarsvers,
Der svare kan til 📌Pebling-Søens Vædske,
Og ønsker dig, sin Lærer, at du frisk,
I 📌Pebling-Søe maa svømme som en Fisk.
Det kalder man at tørre Taarer af,
Velsign din Søn, synk salig i din Grav,
113Og tænk, kanskee den Spas er ei saa dum,
Thi Verset er kanskee et Evangelium;
Kanskee din Søn, den store Vand-Poet,
I Grunden være kan en Vand-Prophet,
Thi underfulde er Naturens Kræfter,
Den har kanskee hvad Gud maa lede efter:
Mirakel-Gaven og de Vises Steen,
Saa du blir Fisk, en deilig spettet een,
Et hundred eller og et tusind Aar,
Indtil Forløsnings-Timen slaaer,
Saa fanges du og bliver nok cureret,
Ja til en Venus opmagnetiseret.
Saa synk! og tænk: det gaaer vel saa omtrent!
Vær glad, som Fisken, i dit Element!