Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Første Riimbrev. Til Bernhard Ingemann

5

↩ 3761 (PS) Oprigtig talt, min Ven! kanskee de Smaa,
Er ei saa gale, ►som de avet gaae,
Maaskee i Grunden de dog har for Øie,
At nytte og fornøie,
At sige middel-bar paa Drengeviis,
Ved selv at ►give sig til Priis,
Og er det ►saa, da kan man ikke nægte,
►Der sidder Hoved paa de Knegte;
Thi hvad de giør, er lutter Parodie,
Paa Kløgt og Vid og Smag og Poesie,
►Som man har stukket og end stikker i,
Ja, paa Logiken,
Og Gymnastiken,
Og Politiken,
Og fremforalt paa ►Aerostatiken,
108Og Hydrauliken,
Og ►Døgn-Critiken,
Saa heel ►komik man har det nu beskrevet,
Hvad tragicomisk Tiden har bedrevet,
Dog tys! det var den gamle Nykke,
Det var min Rejse-Aand som kom igien,
Nei, juble maa man over Tidens Lykke,
Ja, kling mit ►Hakkebret, og sprut min Pen!
Thi see, den kommer, Dagen uden Navn,
Ja see, den er her, midt i 📌Kiøbenhavn,
Den Dag Propheterne i Luften saae,
Men i det Fjerne, kunde ikkun spaa,
Ja, det hvorpaa man ►har sin Næse smurt,
Hvis Haab saa mangen er hensovet i,
Som nys blev ►holdt for Drøm og Phantasie,
Det er nu skeet, det er fuldkommengjort!
Ja, det er født, det søde ►Julenoer,
Som man har ventet paa den halve Jord,
Født i en Stald hos Oxe og hos Asen,
Og skiønt en Karklud nu er hele Stadsen,
377 (PS) Som baade tjene maa til Svøb og Blee,
Man dog i ham maa Rigets Arving see,
Det er forkyndt for Hyrder og Hyrdinder,
Som ⓘ manman] GV, man A paa Markens Skueplads dem ⓘ finderfinder] GV, find A,
Og Østens Vise med det første komme,
Med Konge-Røgelse i hver en Lomme,
109Med Peber-Nødder og med Guld-Papir,
Til Jule-Gave og til ►Nyaars-Ziir.
Kom, siig, du vantro! nu at Verden løi!
See Jule-Bukken ved det gamle Øg!
Forstum! nedknæl! bekiend at det er stort,
Oplysningen er nu fuldkommen gjort!
Hvad var det, Verden, vel, du pønsed paa,
Mon ei en Søn som kunde ►bag op slaae,
Ja ►slaae Spar To til Djævel og til Engel,
Og midt i Helligdommen ►spille Pind;
Kort sagt: en fri, selvstændig, lystig ►Bengel,
Sin egen Gud, sin egen 👤Harlekin!
Nu har du ham, Triumph, Triumph! til Lykke!
Som hans udødeligt er nu dit Navn,
Du ►Liljevand! du Jomfru 📌Kiøbenhavn!
Din Gudsøn flux med ►Faldehat du smykke!
Dog nei, paa Fire trygt gaaer Julebukken,
Og Kæmpeværk din Søn giør ►alt i ⓘ VuggenVuggen] GV, Vnggen A,
Men vogt dig selv og ham for Spot og Skade,
Og ►snør ham flux i Pandser og i Plade,
At ei maaskee 👤Herodes Sendebud,
Skal slaae ihjel din lille Dukke-Gud!